- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
457

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frimodt, Jens Christian Rudolph, 1828-79, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som ung modnedes i aandelig Henseende. Ved Siden heraf deltog
han imidlertid med Lyst og Glæde i Studenternes Samliv, ligesom
ogsaa den politiske og nationale Vækkelse i hine Aar havde
Indvirkning paa ham. Tidlig knyttedes han til Professor H. N.
Clausens Hus, hvor han mødte en ædel, alsidig Dannelse, som han med
sit noget sværmerisk anlagte Sind havde godt af at blive delagtig i;
han fandt i dette Hus baade sin bedste Ungdomsven og sin
tilkommende Brud. – Strax efter hans Examen tilbød Hammerich
ham at blive Religionslærer i Borgerdydskolen, hvor han underviste
indtil Efteraaret 1857, da han blev Adjunkt i Sorø. Om den
ejendommelige, vækkende og opbyggende Indflydelse, han som
Religionslærer udøvede paa sine Elever, foreligger der fra flere af disse
talende Vidnesbyrd. Hans Lærergjerning maa imidlertid nærmest
betragtes som en Overgang til hans senere Præstegjerning; thi har
nogen været bestemt og klart anlagt for at være Præst, saa var
det F. Det varede heller ikke længe, før Kaldet til at blive det
udgik til ham, og det paa ejendommelig Maade.

Det fremvoxende kristelige Liv i vort Fædreland havde just i
de her omtalte Aar hos mange fremkaldt en levende Følelse af,
at der i Hovedstaden med dens stærkt stigende Folketal fandtes
alt for faa Kirker og Præster, og at navnlig de store Strækninger
uden for Voldene, Broerne, laa hen i en kristelig talt aldeles
uopdyrket Tilstand. Der dannede sig derfor i Slutningen af 1852 en
Komité for at tilvejebringe en Kirke paa Nørrebro, hvad der
imidlertid viste sig at være et svært Arbejde, da Sagens fulde Betydning
kun langsomt gik op for den almindelige Bevidsthed; i 1856 lagde
man Grundstenen, men først i Sommeren 1861 var Kirken, St.
Johanneskirken, færdig. Men allerede flere Aar før dette Maal naaedes,
havde de Mænd, som ledede Foretagendet, fæstet deres Opmærksomhed
paa den unge Adjunkt i Sorø som den Mand, de kunde
ønske beskikket til den nye Kirkes første Præst. F., der ikke
vidste, om hans Evner vilde slaa til over for den her stillede
Opgave, tog kun modstræbende mod Opfordringen; men da det lidt
efter lidt under Bønnens Kampe blev ham klart, at det var Herren
selv, som kaldte paa ham, turde han ikke undslaa sig. I Juni
Maaned blev han udnævnt og ordineret, og 25. Avg. 1861, da
Kirken højtidelig indviedes, blev han indsat. Inden kort Tid slog
den unge Præst igjennem, og en stor Kreds samlede sig om ham
og hans Forkyndelse, der virkede saa indtrængende, først og
fremmest ved sin grundkristelige, af en brændende Tro og en rig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0459.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free