Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Jørgen Pedersen, 1684-1740, Præst og Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
træffende poetiske Billeder. Men der fra kan han saa atter synke
saa dybt ned i Platheden som i «Kjøbenhavns Taare» over den store
Ildebrand 1728, der næsten kappes med Kirurgen Reisers
«fyrgterlige» Ildebrandshistorie i Beskrivelsen af, hvorlunde
«St. Peder»(s Kirke)
. . . maatte sætte sig med Job i Asken ned,
og
Vor Frue midlertid i denne Kvalm og Varme
faldt ned paa sine Knæ, . . .
medens
der var fælt at se omkring i Aabenraa.
Ellers skrev J. F. de sædvanlige Bryllups- og Ligvers, Ære- og
Lykønskningsdigte til høje Patroner eller spøgende Smaaindfald og
versificerede Indskrifter, f. Ex. til Christiansborgs Klokker, ofte
forfattede paa høj, endog kongelig Befaling. Det meste er lidt tørt
og ubetydeligt, men i alt Fald fordringsløst og jævnt, affattet i et
rent og godt dansk Sprog, der danner en paafaldende Modsætning
f. Ex. til Holbergs. Ikke ueffent karakteriserer en samtidig ham
som «en overmaade net, naturlig og utvungen dansk Poet,
endskjønt hans Vers just ikke smager af megen Læsning eller
Forfarenhed i gamle historiske Sager» (Danske Saml.). Hans gejstlige
Stilling spores meget lidt; heldigst er han, hvor han slaar ind
i den gemytlige Tone og giver smaa Tidsbilleder, f. Ex. i Bryllupsvers
til Kancelliraad Bentsen og Landsdommer Schouboe. En
Specialitet havde han i de den Gang yndede poetiske Ansøgninger,
hvor Embedsjægerne ligefrem benyttede den poetiske Aare til at
bane sig Vej i Verden. Saaledes hans Ansøgning om Helsinge Kald:
Hjælp, naadigste Monark, nu gjælder det at rime,
lad Lykken træffe mig, thi nu i denne Time
er død i Helsinge en Præst, som kaldtes Griis;
gjør Verset rimeligt, saa hjælpes Jørgen Friis,
og Taksigelsen for Kaldet:
Tak, naadigste Monark, for den lyksalig Time,
paa hvilken Friis og Griis sig maatte sammen rime,
jeg haver rimet tit, men Kongen rimte bedst,
da Friis ved Griises Død fik Kald og blev til Præst.
Der fortælles endog, at F. skal have improviseret disse Vers for
Frederik IV; i ethvert Fald skyldte han vistnok den Art Poesi sin
Yndest til Hove, som endog holdt sig i den alvorlige Christian VI’s
Tid. Det er betegnende for Tiden, at disse Rim i al deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
