Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Johan, 1494-1570, Kongens Kansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da hun misbilligede Krigen med Sverige, i hvilken F. ikke var
uden Skyld, maatte dette ogsaa bidrage til at forøge hendes
Misstemning mod Kansleren. Dennes Forhold til Kong Frederik
forstyrredes dog ikke derved, og da Kongen, som denne selv bekjendte,
ikke forstod sig meget paa Statssager, overlod han desto flere Sager
til den gamle, kyndige Kansler, der syntes at være lige saa ivrig
som Kongen med Hensyn til Førelsen af Krigen med Sverige og
derfor under denne vandt sin Herres særdeles Bifald ved de
betydelige Forstrækninger, han gjorde ham af rede Penge. Navnlig
fra Aaret 1567 af, da den tidligere Statholder paa Kjøbenhavns
Slot, Hr. Mogens Gyldenstjerne, afskedigedes, og F. i Forening med
Rigshofmester Peder Oxe fik næsten hele den indre Styrelse af
Riget under Hænder, blev Arbejdet vistnok ofte meget brydsomt
for den aldrende Kansler, da Pengenøden lagde store Vanskeligheder
i Vejen for Krigens Fortsættelse. Og da den trak saa længe ud,
uden at det var muligt at opnaa en Fred, der kunde svare til de
uhyre Ofre, Krigen havde kostet, saa er det vel muligt, at F. en
og anden Gang har angret, at han ikke holdt mere igjen, den
Gang Udbruddet af den blodige Fejde mellem Nordens Folk maaske
endnu kunde have været forebygget.
Faa Dage før den længe ønskede Fred blev sluttet i Stettin,
døde F. i Kjøge 5. Dec. 1570, i det han nemlig paa Rejsen til
Kjøbenhavn fra Nykjøbing paa Falster, hvor Kongen opholdt sig,
blev saa alvorlig syg, at han ikke kunde komme videre. Vedel,
der blev kaldt til hans Dødsleje og siden holdt Ligtalen over ham
i Frue Kirke i Kjøbenhavn, har paa en saare smuk Maade skildret
baade hans sidste Timer og hans forudgaaende Liv.
Var F. fra Karakterens Side end ikke nogen egentlig stor
Mand, saa har hans Skikkelse dog i flere Retninger noget meget
tiltalende ved sig. I Breve fra hans yngre Aar fremsprudler oftere
et meget fornøjeligt Humor, og hans ældre Dage vise os et smukt
Billede af den venlige Beskytter og Forfremmer af al aandelig
Idræt. Rundt om paa sine Herregaarde havde F. ladet opsætte
rimede danske Indskrifter, deriblandt følgende:
Blandt dyrebar Skat og alskens Lyst,
som Konger og Fyrster gjør rige,
paa én Ting lide de Fejl og Brøst:
saa faa dem Sanden tør sige.
Har han selv været en af disse faa, hvad vel er muligt, da er det
al Ære værd. Og har han end haft sine Fejl, saa fortjener han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
