Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Jacob Jørgen Frederik, 1815-79 Forfatter - Friis, Jep, -1486, Biskop - Friis, Jep, -1547, til Lyngholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Samlinger til Laalands og Falsters Historie» (1859-60). Aaret
efter hans Død udkom «Ungdomserindringer og Fortællinger».
J. J. F. Friis, Ungdomserindringer og Fortællinger.
Erslew, Forf. Lex.
Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 564.
Sophus Bauditz.
Friis, Jep, –1486, Biskop,
var en Søn af Niels F. til Stollig i Sønderjylland og Haraldskjær ved Vejle,
af den adelige Slægt, der førte en Skaktavl i Vaabenet. Moderen hed Ellen
Henningsdatter (Moltke). J. F. forekommer første Gang 1440, da han
studerede i Leipzig. 1442 nævnes han som Kannik i Ribe, senere
tillige som bestandig Vicarius ved vor Frue Alter i St. Michaelis
Kirke i Ribe og som Besidder af Ubby Kirke (i Sjælland). Da han
ikke synes at have resideret i Ribe, kan det formodes, at han har
tjent i Kongens Kancelli. I alt Fald er der Tegn til, at han har
været yndet af Christian I, og det var vel ved Kongens Bistand,
at han 1453 blev valgt til Biskop i Børglum. Aaret efter gav
Kongen ham og hans Efterfølgere Birkeret over Thisted By. Sin
yngre Broder Ville F. skaffede J. F. baade et Kanonikat i Ribe
og Thyholms Provsti i Børglum Stift. – Faa Bispestolen sad J. F.
i en lang Aarrække, og hans Navn er derfor ikke blot knyttet til
mange Foranstaltninger og Handeler i hans eget Stift, men ogsaa
til forskjellige vigtige Afgjørelser i Rigets Anliggender (særlig
vedrørende Slesvig og Sverige), i hvilke han som Medlem af Rigsraadet
tog Del, ligesom han findes som Meddommer paa kongelige Retterting
i vigtige Sager. Det var jo saaledes med den Tids Herrebisper,
at de i Regelen vare langt mere optagne af verdslige end
af aandelige Opgaver. 1483 byggede han et Kapel ved sin
Domkirke, hvortil han gav 3 Gaarde. Han døde 1486 og jordedes i
Børglum Kirke. Paa Kirkens Kalk havde han ladet indgrave en
Opfordring til Efterkommerne om at mindes ham i deres Bøn («Orate
pro Jacobo Frisio»). Skjønt det omtales, at han havde givet Gods
til Børglum Kloster, rejste Provsten og Kapitlet sammesteds dog
efter hans Død Klage over, at Klosteret ikke havde faaet Vederlag
for Gods, han «havde forkommet fra Stiftet», og gjorde derfor
Erstatningskrav gjældende mod hans Slægt. Det er imidlertid ikke
bekjendt, om de have faaet Rettens Medhold.
Danmarks Adels Aarbog 1886, S. 130.
Kinch, Ribe Bys Hist. I, 326 f.
Barner, Fam. Rosenkrantz’s Hist. I.
Pontoppidan, Annales eccles. Dan. II, 488 f.
H. F. Rørdam.
Friis, Jep, –1547, til Lyngholm (Hassing Herred i Thy), var
Søn af Peder F. til Irup (Thy) og Kirsten Nielsdatter Banner og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
