Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Christian, 1581-1639, til Kragerup, Kongens Kansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Videnskabernes Fremme. Til en Mand som den lærde Holger Rosenkrantz
stod F. i det allervenligste Forhold. Ved sine Opmuntringer
bidrog han væsentlig til, at Oluf Worm udgav sine Arbejder
vedrørende den danske Oldforskning, og han har saaledes Æren af at
have fremlokket nogle af de smukkeste Frugter af det 17.
Aarhundredes videnskabelige Stræben. Selv ejede han flere værdifulde
Membraner af oldnordisk Litteratur og satte megen Pris paa dem.
Historieskriverne Pontanus’ og Meursius’ Arbejder fulgte han med
stor Deltagelse. Stephan Stephanius hjalp han til Ansættelse ved
Sorø Akademi og bidrog siden personlig til, at hans Udgave af
Saxe kunde komme for Lyset. Han opmuntrede Arrebo i hans
Digtervirksomhed og tilskyndede ham til Affattelsen af hans
Hovedværk, «Hexaëmeron». Kort sagt, enhver ærlig Stræben efter at
bringe den fædrelandske Litteratur paa Fode fandt hos F.
Deltagelse og velvillig Beskyttelse.
Om hans Virksomhed for Skole og Kirke kunde siges meget.
Her indskrænke vi os til at bemærke, at han med Lyst og Indsigt
syslede med specielle Undervisningsspørgsmaal vedrørende de latinske
Skoler og Gymnasier, og man har endnu den af saa mange
betydningsfulde Hverv optagne Kanslers egenhændige Udkast til en Række
Kongebreve, bestemte til at yde Præsterne i de slettest aflagte Kald
nogen Forbedring i deres Indkomster.
Intet Under derfor, at det vakte almindelig Sorg, særlig i alle
Kredse, som kunde regnes blandt de lærde, da det rygtedes, at F.
1. Okt. 1639 efter 3 Ugers Sygdom var bortkaldt ved Døden.
Sjællands Biskop, Dr. Jesper Brochmand, tolkede ved hans
Bisættelse i Frue Kirke paa en værdig Maade de Følelser, der vistnok
besjælede de allerfleste danske og norske over for den bortgangne
Hædersmand. Det samme gjorde Professor Hans Hansen Resen
paa Universitetet. F.s Lig blev siden jordet i Sorø Kirke, hvori
ogsaa hans Hustru (d. 1653) og flere af hans Børn hvile.
En fremmed, som i Christian IV’s Tid besøgte Danmark, har
skildret F. som en Mand af høj og anselig Skikkelse med et noget
bredt Ansigt og et gammeldags firkantet Skjæg; han talte godt
Fransk, var lærd, sagtmodig (esprit doux), oprigtig, om end
en Smule frygtagtig. Hans endnu bevarede Billede viser os et godt
og ærligt, men just ikke aandfuldt Udtryk. Hans Bryst er prydet
med Elefantordenen. «En brav, fornuftig og arbejdsom Mand»,
det var det Minde, Efterslægten bevarede om ham.
Der fortælles, at F. var tilbøjelig til, naar der mødte særlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
