Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Christian, 1556-1616, til Borreby, Kongens Kansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
England, og efter Hjemkomsten gik han som Sendemand til Gottorp.
I Vinterens Hjærte i Jan. 1616 fulgte han Kongen til Baahus og i
Juli s. A. til Herredagen i Oslo; men her blev han syg. Det
var hans inderlige Ønske at komme hjem til Danmark til sin
Hustru; men dette Ønske skulde ikke opfyldes. Han døde 29. Juli
1616 om Bord paa Skibet «Fides» i Oslos Havn.
Ved hans Jordefærd i Frue Kirke i Kjøbenhavn vidnede den
for sin Veltalenhed berømte Hofpræst Mads Jensen Medelfart om
ham: «Han var en Mand, som Gud havde begavet med en
synderlig Visdom og Forstand, hvilken og af lang Brug og
Forfarenhed var forøget. Fremmede Sprog og Tungemaal havde han
Lyst til, hvilke han talede gjærne, holdt og dem daglig hos sig,
som deri vare forfarne. Han havde og foretaget sig den hellige
Skrift at lade læse for sig i de Timer, han kunde have Lejlighed
af sit besværlige Kald, og konfererede ofte med dem, som deri
vare vel belæste. Han var en Mand, skjænket og givet af Gud
til at tjene sit Fædrenerige og at bruges i verdslige og politiske
Bestillinger med saadan Trældom og Arbejde, at man ikke skal
finde mange hans Lige. Dog gjøres dermed ingen Engel af
ham, han jo som et andet Adams Barn kunde og have haft sin
Bræk.» Han var en nidkjær Hævder af Adelens Friheder,
«hvorover Kongen undertiden ikke var alt for vel tilfreds». En Stræng
Mand var han, og i det, som laa under ham, vilde han raade i
smaat som i stort. For Kirke- og Skolevæsen havde han
ubestridelig en stor Interesse, men nærmest saaledes, som vi finde
den hos en klog Statsmand, der indser, at disse Ting tjene til
det heles Vel. Enhver skulde gjøre sin Pligt, og den Lærer eller
Præst, som i Liv eller Lære gav Forargelse, maatte ikke vente
nogen Skaansel hos den strænge Kansler. Men han var ogsaa
villig til at belønne og forfremme de gode. Universitetet havde i
F. en Tilsynsmand, som vilde vide Besked om alt og bestemme
alt, og han var ikke let at tilfredsstille.
F. var en rig Mand. En fremmed, der 1600 besøgte Kjøbenhavn,
beretter, at hans derværende Gaard næsten var som en
Kongebolig. Han var dog ogsaa en godgjørende Mand, og det
var ikke ubetydelige Summer, som han aarlig lod uddele til de
fattige, saa vel paa sine Godser, Borreby og Hagested, som i
Kjøbenhavn. Den gamle Digter M. Hans Jørgensen Sadolin havde
sit Hjem i hans Hus, og da F. ønskede Tyge Brahes gamle og
hengivne Discipel Christen Longomontanus ansat ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
