Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Freund, Hermann Ernst, 1786-1840, Billedhugger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fordi Billeder af en fuldt udviklet Kunst overhovedet umulig kunne
dække en Fantasi som Eddaens, hvis Væsen netop er, at den ikke
har gjennemgaaet nogen kunstnerisk Udvikling. Senere ere andre
Kunstnere gaaede videre i Retning af at bygge Skildringen af
Nordens Gudeverden paa et nøjagtigt Kjendskab til de gamle Nordboers
virkelige Liv; men endnu er ingen naaet til at give en saa
ægte mythologisk Mythologi som F. Et senere fundet Hovedværk
af antik Kunst, den store Frise af Guders og Giganters Kamp fra
Pergamum, frembyder adskillige Sammenligningspunkter med
Ragnaroksfrisen; hvilke Fortrin det græske Værk end ellers kan have,
saa overgaar det visselig ikke F.s i mythologisk Alvor.
Men over Iværksættelsen af dette store Foretagende hvilede
F.s og Christiansborg Slots onde Stjærner. Han selv naaede kun
at faa et enkelt Parti modelleret færdigt; Resten blev udført af
andre; ved Christiansborgs Brand 1884 gik det hele til Grunde.
Den bedste Oplysning om det har man nu i de af H. Olrik efter
den originale Skitse udførte, af Kunstforeningen i Kjøbenhavn
udgivne Omridstegninger (med Text af Høyen).
Fra Danmark krævede man F.s Hjemkomst: den nordiske Frise
burde gjøres færdig i Norden. Selv vilde han saare nødig forlade
Italien, især for den antike Kunsts Skyld, som han havde fordybet
sig i og vundet et alsidigt og grundigt Kjendskab til. Med sine
smaa Midler havde han samlet smukke Ting; hans Forestillinger
om Antiken vare i mange Henseender nøjagtigere og mere fremskredne
end Thorvaldsens. F. hørte til de første, som ret indsaa
Betydningen af Farvens Anvendelse i den antike Plastik og
Bygningskunst; han gjorde ogsaa senere nogle Forsøg i polykrom
Skulptur. De arkæologiske Interesser delte han med Brøndsted og
med Prins Christian Frederik (senere Christian VIII), som han begge
havde lært at kjende i Italien; Prinsen viste ham Venlighed i alle
hans Anliggender, men lagde til Gjengjæld Beslag paa meget af
hans Tid. Nærmest sluttede F. sig til J. M. Wagner og senere til
H. V. Bissen, som 1825 kom til Rom; med Bissen gjorde han i
Foraaret 1827 en Fodvandring gjennem Syditalien og Sicilien, hvor
de to Kunstnere ret i Frihed nøde Landets og Oldtidskunstens
Skjønhed. Des mindre behagelig blev Tilbagekomsten til Rom.
Medens F.s Tid for største Delen blev optaget af Indpakning og
Forsendelse af Thorvaldsenske Sager, maatte han fra Mesterens
Side taale Ting, som han selv opfattede som Krænkelser og
Beviser paa kold Egoisme og Utaknemmelighed. F. havde ikke længer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
