Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederiksen, Hans Peter, 1810-91, Industridrivende og Bankdirektør - Frederiksen, Niels Christian, f. 1840, Politiker og Nationaløkonom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Kjøbenhavn, hvor hun døde 12. Marts 1839; anden
Gang ægtede han 22. Maj 1840 Dorthea Christiane
Ulrikke Heering (f. i Itzeho 15. Jan. 1807, d.
20. Avg. 1885).
C. Nyrop, J. G. Lund, 1883.
C. Nyrop, Georg Christensen, 1884.
C. Nyrop, Industriforeningen i Kbhvn.
C. Nyrop.
Frederiksen, Johan, d. 1641, s. Friderichsen.
Frederiksen, Niels Christian, 1840-1905, Politiker og Nationaløkonom.
Han blev født paa Fuglsang 23. Marts 1840. Faderen var den ndfr. omtalte
Landmand J. D. Friderichsen. Dimitteret fra Sorø
Akademi 1857 vandt han som ung Student (1859)
Universitetets Guldmedaille for en statsvidenskabelig
Afhandling, tog statsvidenskabelig Examen i Sommeren
1862 og blev, efter først at være besejret ved
en Konkurrence (1863), statsøkonomisk Docent i
1865. S. A. ægtede han Ada Maria Monrad (f. 19. April
1841), Datter af Biskop D. G. M. 1867 blev han
Professor. Tidlig deltog han i det politiske Liv,
var Referent for «Fædrelandet», hvor han ogsaa skrev
politiske og nationaløkonomiske Artikler, navnlig om
Landboreformer. Han var ivrig Skandinav, og ligesom
han med stor Begejstring hilste Polens Opstand i 1863
og den polske Fribytterexpedition til Østersøen,
saaledes deltog han ogsaa i de skandinaviske
Underhandlinger, som efter Frederik VII’s Død førtes
af v. Quanten, Dr. Rosenberg og andre. Uden just at
opponere imod det national-liberale Parti tog han i
meget Afstand fra det; særlig Sympathi drog ham til
Monrad. Da Biskoppen udvandrede i 1865, kjøbte han
af ham for 50000 Rdl. Hummeltofte ved Frederiksdal,
som han tidligere havde haft i Forpagtning.
I 1866 valgtes han til Folketinget for Maribo Amts
2. Kreds imod en Bondeven; han stillede sig paa et
Program af temmelig radikale Reformer, og det var
nærmest Faderens store Popularitet, som skaffede
ham Sejeren; ved senere Valg støttedes han vexelvis
af Højre imod Venstre og af Venstre imod Højre. I
Folketinget sluttede han sig med flere Meningsfæller
(M. Gad, C. C. V. Nyholm og til Dels Alfr. Hage)
sammen med en Kreds af dygtige Bønder til et
Mellemparti, som ved at stemme snart med det ene og
snart med det andet Hovedparti gjorde Flertallet
usikkert. Det var de store økonomiske Reformer,
som F. stadig satte som Maal: Jordens Frigivelse,
Skovtvangens Ophævelse, fuldstændig Frihandel,
Grundskatternes Afløsning, Formue- og Indkomstskat,
Lenenes Frigjørelse osv.; med ungdommelig Iver og
Selvtillid tog han fat paa disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
