Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik Emil August, Prins af Augustenborg (Nør), 1800-65
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ansattes ved Livregimentet Kyrasserer i Slesvig, hvis Chef var
Generalmajor H. Bachmann; han gjorde Tjeneste som Eskadronchef
og viste stor Iver for Uddannelsen af sine Folk, ligesom han
ved sin fremragende boglige Dannelse saa vel som ved sin høje
Rang – han blev 1. Nov. 1828 Ridder af Elefanten – blev Midtpunkt
for Garnisonslivet; han søgte at fremkalde alvorlige militære
Studier, især for Rytteriets Vedkommende, og fik Væddeløb i Gang,
ligesom samtidig Broderen paa Augustenborg. I «Maanedsskrift
for Hesteavl og Hestehold» skrev han ved denne Tid «Nogle Ord
til Gjendrivelse af den saa hyppig udtalte Paastand, at de ved
Fuldblodet forædlede Heste ikke skulde være brugbare for Kavalleriet».
17. Sept. 1829 ægtede han sin Broders Svigerinde Henriette
Komtesse Danneskjold-Samsøe, f. 9. Maj 1806; Brylluppet stod paa
Augustenborg og højtideligholdtes et Par Dage efter med store
Væddeløb. 16. Okt. 1830 blev han ved Bachmanns Afgang Chef
for Livregimentet, og i Begyndelsen af 1832 kjøbte han for sin
Moders Penge det adelige Gods Nør og Grønwold i Dänischwold
ved Ekernførde Fjords sydlige Bred (for o. 830000 Kr.). Her
opførte han nu herskabelige Bygninger, anlagde Parker og Vildtbaner,
medens han i Slesvig kjøbte det Ahlefeldtske Palais og gjorde sit
Hus til Samlingsplads for det aristokratiske Selskabsliv i Staden og
paa Landet. Han lagde sig nu ligeledes med Iver efter et
forbedret Landvæsen, efter engelsk Mønster. Markerne bleve drænede,
Engene overrislede, Kvæg- og Hesteracerne forbedrede. Snart vandt
Interessen for disse Sysler Overhaand over Garnisonslivets Trivialiteter,
og han opholdt sig nu for det meste paa Nør, i det han
dog stadig fastholdt sin officielle Bopæl i Slesvig.
Det politiske Liv, som vaagnede efter 1830, fandt Prinsen
langt mere liberal end Broderen; han lod sig (som Husejer i en
Kjøbstad) vælge til Stænderdeputeret for Ekernførde og sluttede sig
ikke ubetinget til Godsejerne, om han end i det hele var konservativ.
Nationalt stod han selvfølgelig ligesom Broderen paa det
herskende tyske Sprog, uden Forstaaelse af den nordslesvigske
Bevægelse. Der var dog en ikke ringe Forskjel paa de to Mænds
hele Stilling; medens Hertugen lignede sin Fader i beregnende
Kløgt og energisk Vilje, synes Prinsen at have været en ægte
Junkernatur med stærk Forkjærlighed for den dramatiske Effekt og,
hvad der kunde tage sig ud, men uden dybere Ærgjerrighed eller
Lyst til at underkaste sig store Anstrængelser for at naa et
tvivlsomt Maal. Han var ligefrem af Væsen, uforbeholden, ofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
