Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik III, Hertug af Holsten-Gottorp, 1597-1659
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uden Tvivl særlig Johan Adolf Kielmann, der nu blev Hertugens
indflydelsesrigeste Raadgiver.
Det afgjørende Vendepunkt indtraadte med Carl X Gustavs
Ægteskab med F.s Datter Eleonora, hvilket kom i Stand 1654 efter
flere Aars Forhandlinger. Fra dette Øjeblik fandt der stadig en livlig
Forbindelse Sted mellem de to Hoffer paa Gottorp og i Stockholm,
og den blev desto intimere, jo mere spændt Forholdet blev mellem
Danmark og Sverige. Samtidig udformedes tydeligere Hertugens
Planer om, hvad han vilde vinde ved denne Forbindelse. I Jan.
1657 forespurgte han hos sin Svigersøn, om denne i Tilfælde af
Krig vilde tilstaa Hertugdømmerne, den kongelige Del medindbefattet,
en vis Skaansel; Kongen vilde derved opnaa, at de
separeredes fra Danmark. Og da i de følgende Maaneder danske
Tropper indkvarteredes i Hertugdømmerne, og Rigsmarsken Anders
Bille lod den gottorpske Skanse ved Stapelholm besætte, hvorved
Hertugen fik Ret til at klage over Tilsidesættelse af Bestemmelser
i Unionen, forhandlede han ligefrem med den svenske Hærs Anfører,
Feltmarskal Carl Gustaf Wrangel. Dog var der ingen Aftale truffet
med Carl Gustav før dennes Indrykning i Holsten, men da de svenske
Tropper stode i Hertugdømmerne, afsluttedes der 10. Sept. 1657 i
dybeste Hemmelighed en Traktat mellem Hertugens og Kongens
befuldmægtigede, der gik ud paa Forbund mod Danmark, og hvori
Carl Gustav lovede ved Freden at skaffe Hertugen Amtet Svabsted,
Krigsskadeerstatning, Fællesregeringens Ophævelse og Løsning af
Lensforholdet til Danmark for Slesvigs Vedkommende, ja, hvis han
erobrede hele Danmark, skulde Hertugen have begge Hertugdømmerne.
Det blev jo ogsaa den første Række af disse store lovede
Fordele, som Hertugen, uden at hans Tropper havde deltaget i
Krigen, opnaaede ved den Overenskomst, der i Maj 1658 sluttedes
i Kjøbenhavn som et Tillæg til Roskildefreden, og hvoraf særlig
Løsningen af Lensforholdet til Danmark var en overordentlig politisk
Vinding for det gottorpske Hus.
Saaledes havde Tilslutningen til Carl Gustav lønnet sig godt
for F., men Kongen lod ham næppe blive delagtig i sin fulde
Fortrolighed. Da Hertugens ældste Søn, Christian Albrecht, paa
Faderens Anmodning i Juli 1658 fik Tilladelse til at deltage i Carl
Gustavs forestaaende Krigstog, vidste det gottorpske Hof rimeligvis
ikke, at dette gjaldt Danmark. F. saa næppe heller med Glæde
Krigens fornyede Udbrud. Han ønskede Lettelser i den tyngende
Indkvarteringsbyrde, og da han i Sept. 1658 blev Vidne til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
