- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
324

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik VII, 1808-63, Konge - Frederik, Hertug, 1529-56

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Omhu, der vistes ham af hans Hustru, virkede heldig til en regelmæssig
Levemaade, og han overvandt uden større Ulemper flere
Sygdomsanfald. At han forholdsvis hurtig bukkede under for den
Forkølelse med paafølgende Ansigtsrosen, som i Nov. 1863
indtraadte under Opholdet paa Glücksborg Slot, havde maaske til Dels
sin Grund i en mindre Agtpaagivenhed over for hans Levemaade i
det sidste Aars Tid, da hans Livlæge ikke mere var om ham, til
Dels vel ogsaa i den ophidsede Sindstilstand, som Frygten for
alvorlige politiske Forviklinger havde fremkaldt. Hans Død indtraf
Søndagen 15. Nov.; Liget overførtes fra Flensborg til Kjøbenhavn
og blev 19. Dec. bisat i Roskilde Domkirke.

Den Landesorg, som ved F. VII’s Død greb hele det danske
Folk, var sikkert uden Sidestykke i vor Historie; man mindedes
med Taknemmelighed, hvad der var vundet i hans Regeringstid,
og hvad han selv havde været i sine bedste Øjeblikke, den sjældne
Forening af kongelig Værdighed og folkelig Jævnhed i al hans
Færd. En Række Billedstøtter blev rejst til Minde om ham i
snart sagt alle Danmarks Byer. Senere er Dommen over ham ofte
kommen til at lyde helt anderledes. Betydelige Mænd blandt hans
samtidige som Madvig, Martensen og Bardenfleth have i stærke
Udtryk fremdraget Skyggesiderne ved hans Personlighed, og der er
blevet fældet haarde Domme over hans Regeringstid. Tiden til
en endelig og retfærdig Bedømmelse af ham er dog sikkert endnu
ikke kommen, og det ses let, at baade hans alt for højrøstede
Lovtalere og hans overlegne Kritikere have forset sig paa de
enkelte Sider i en mærkelig sammensat Natur. Eftertiden vil
næppe kunne lukke Øjet for, at det meste af, hvad der drog
denne Mand nedad, var ham medfødt og dobbelt vanskeligt at
bekæmpe i hans høje Stilling, men at han som Konge blev langt
mere, end nogen havde turdet haabe; han vil blive mindet, ikke
blot fordi han var Konge, men som en god dansk Mand.

Aarbøger f. nord. Oldkynd. 1866.
C. E. Bardenfleth, Livserindringer.
M. H. Rosenørn, Løsrevne Blade af Livsminder.

A. D. Jørgensen.


<i>Frederik,</b> Hertug, 1529-56,
Søn af Kong Frederik I og Sophie af Pommern. Han fik sin Broder Kong Christian III’s
tyske Hofpræst Andreas Jedicke til Tugtemester og en halvlærd
Opdragelse, da han bestemtes til at søge Bispeværdigheden. Ved
Hertugdømmernes Deling 1544 blev han forbigaaet, i det Brødrene
lovede at skaffe ham Ærkebispedømmet Bremen; da dette ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free