- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
317

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik VII, 1808-63, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ligegyldighed, fra pirrelig Selvfølelse til sløv Selvopgivelse, røbede en
Mangel paa sjælelig Ligevægt, som til sine Tider kunde vække
Tvivl om, hvorvidt hans Sindstilstand var fuldstændig normal.
Særlig skæmmedes han ogsaa af en Lyst til at tage sig ud og
være interessant paa Sandhedens Bekostning; mindre Overdrivelser
kunde efterhaanden voxe op til haandgribeligt Opspind og ved
Gjentagelser blive til Hallucinationer, der vare i Færd med at faa
Magt over ham selv. Heldigvis fremtvang disse Sygeligheder selv
en anden og mere formaalstjenlig Levevis. Det kunde ikke være
andet, end at han snart gav Anstød i de Kredse, som han i Genf
var henvist til, og hans Ledsagere nødtes derfor til at forandre
Programmet for hans Ophold i Udlandet; alt kort efter Nytaar 1827
gik de paa en længere Rejse med ham til det sydlige Frankrig,
og efter et fornyet Ophold i Genf fulgte en endnu længere til
Italien; derpaa atter et Fjerdingaars Hvile i Plongeon, hvorefter
Hjemrejsen blev tiltraadt i Efteraaret 1828. Hjemkomsten fandt
Sted 24. Okt., og 8 Dage efter, 1. Nov., viedes han til Prinsesse Vilhelmine.

Det unge Par kom til at bo paa Amalienborg, i det nuværende
Kronprinsens Palais, som Kongen forærede sin Datter. Det er
vistnok vanskeligt at afgjøre, hvorvidt Skylden for, at de Forhaabninger,
der knyttedes til denne Forbindelse, skuffedes, alene kan tilskrives
Prinsen. Hoflivet kunde ikke varig fastholde ham; lige saa lidt
kunde han afvinde de Studier, man stadig vedblev at sysselsætte
ham med, nogen Interesse; det militære var hans hele Natur imod.
Derimod tiltalte det ham at færdes ude, til Hest, paa Jagter, i
Kane eller endnu mere ved Fiskeri og paa Søen, og hertil hengav
han sig med Liv og Lyst. Men samtidig droges han ogsaa paa
anden Maade fra sit Hjem; hans Hustru maatte ofte stødes tilbage
af hans uslebne Væsen, og han søgte mere og mere daarligt
Selskab. Ogsaa den Omstændighed, at hans Ægteskab blev barnløst,
kølnede Forholdet mellem Ægtefællerne, der fra Barndommen af
havde næret en oprigtig Hengivenhed for hinanden. Kongen, der
holdtes nøje underrettet om sin Svigersøns Uregelmæssigheder,
harmedes, som rimeligt var, over de Krænkelser, hans Datter
saaledes udsattes for, især da Prinsen begyndte paa i særlig ophidsede
Øjeblikke at tale om Skilsmisse. Han besluttede derfor at give
ham en alvorlig Prøve paa sin Unaade, og efter Aftale med hans
Fader blev det bestemt at sende ham paa et længere Sommerophold
til Island; han skulde pludselig fjærnes fra sit Hjem og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free