Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik VI, 1768-1839, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lige saa glimrende den 13aarige Periode fra 1784-97 var,
lige saa sørgelig blev, særlig for de udenrigske Forholds
Vedkommende, Udviklingen i det følgende i6aarige Tidsrum, i hvilket
først C. G. Bernstorff og senere N. Rosenkrantz stode som
Udenrigsministre ved F.s Side. Ved sin personlige Indblanding
og Omgaaelse af den højstkommanderende lettede Kronprinsregenten
Nelson Sejeren i Slaget paa Reden 1801 (s. ovfr. S. 175).
Da han for at være Fastlandsbegivenhederne nærmere stillede sig
i Spidsen for Hæren paa Halvøen, fik Regeringen faktisk to Sæder,
henholdsvis i Hovedstaden og i Kiel, og denne Tvedeling havde
fortvivlede Konsekvenser under Krisen 1807, da den nødvendige
planmæssige Enhed og Fasthed i Overledelsen derved skadedes.
Skylden for, at F. valgte den franske fremfor den engelske
Alliance, hviler mindre paa ham end paa Torykabinettet i London,
der optraadte med en hensynsløs Brutalitet, hvortil Danmark ikke
havde givet nogen berettiget Anledning. Naar han over for den
engelske Afsending betegnede Angrebet som en troløs Handling,
hvori selv de sørøverske Barbaresker ikke vilde kunne gjøre sig
skyldige, talte han i Virkeligheden ud af Nationens Hjærte. Over
for Jackson var han her Organ for Nationalærens Krav. Det maa
derimod bebrejdes ham, at han forlod Kjøbenhavn, da Fjenden stod
lige foran dets Porte, og det var forklarligt, at hans Afrejse vakte
Overraskelse og Forbavselse, men han har i det Tilfælde sikkert
været opfyldt af falske Forestillinger om Hovedstadens Modstandsevne.
Krigen med England førte til Felttoget mod dettes Forbundsfælle
Sverige, hvorved Grunden lagdes til Norges senere Adskillelse fra Danmark.
Under disse forviklede politiske Forhold besteg Kronprinsen
13. Marts 1808 Tronen som Kong F. VI. Trods sin strængt
legitimistiske Tænkemaade tillod han i Sverige Udspredelsen af
en Proklamation, hvori Nationen opfordredes til Kong Gustavs
Afsættelse og Unionens Gjenoprettelse under hans Septer; men
da Gustav IV Aaret efter blev detroniseret, stemplede F. uvillig
de Svenske som Insurgenter. Havde han villet ofre sin Enevoldsmagt
og givet Danmark-Norge en konstitutionel Forfatning, kunde
han mulig have tilvejebragt en nordisk Union 1809; men i Steden
for valgte han, i det han gik i Ruslands Kjølvand, en
Erobringspolitik mod Sverige og drømte endog om Indlemmelsen af hele
Sydsverige i sit Rige. I Krigens Løb drog han, overordentlig
arbejdsom, som han var, stedse flere og flere Sager ind under sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
