Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik III, 1609-70, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Interesse havde, støttet til det Overskud af Magt, som Kongedømmet
besad under den almindelige Opløsningstilstand, hidført dette
Resultat. Den ikke alene hos Adelen, men ogsaa hos Borgerskabet
ulmende Misfornøjelse vovede sig kun spagt frem. Cai Lykkes og
Corfits Ulfeldts Domfældelser vidnede om det nye Regimentes tunge
og haarde Haand.
F. skildres enstemmig af Samtiden som en Mand af lange
Overvejelser, med Vanskelighed til at bestemme sig, med
Tilbøjelighed til at gjemme og ikke glemme. Han var indesluttet og
hemmelighedsfuld, kunde ofte le højt, men talte kun lidet, skrev
endnu mindre. Hans Ansigt minder ikke lidt om Christian IV’s,
men dennes Træk, der kom igjen afslappede hos Broderen Prins
Christian, vare hos ham blevne grovere. Hvor stor en Modsætning
var der ikke i det hele mellem ham og hans Fader! Medens
denne trængte til at meddele sig og gav sig hen i Øjeblikket med
hele sin Naturs oprindelige Styrke og med hele dens oprindelige
Svaghed, var F. ganske anderledes selvbehersket. Ved denne
Selvbeherskelse blev hans Optræden og Livsførelse finere. Der var
ikke lidt sanseligt i hans Ansigtstræk, og han omtales som
udsvævende i sin Ungdom, men af uægte Børn vides han kun at
have haft Sønnen Ulrik Frederik Gyldenløve, der var født før hans
Ægteskab, og han var afholdende med Hensyn til stærke Drikke,
efter Sigende fordi han vidste, at han daarlig kunde taale dem.
Hans Fornøjelser repræsentere et højere Kulturstandpunkt end
Faderens. Han holdt af mythologiske Balletter i fransk Stil, af
Hyrdestykker og af Jagt og mødtes heri med Sophie Amalies Passioner;
han havde hele Tidens Fyrstesmag for at samle paa Bøger, paa
Kunstsager og Rariteter; han gav sig – et Særsyn i den
oldenborgske Kongeslægt – af med Videnskabelighed. Spidsfindige
theologiske Diskussioner overværede han gjærne og var ved Siden
deraf optagen af Alkymi og Guldmageri. Større Ros fortjener
hans Beundring for Tyge Brahe, hvis samlede Værker han tænkte paa
at udgive.
Den Enevælde, F. skabte, blev snart efter af dens Omgivelser
tillagt en guddommelig Oprindelse og en guddommelig Værdighed
i Overensstemmelse med Samtidens Tankegang rundt om i Evropa.
F. har næppe selv staaet paa dette Standpunkt; for ham var det
hele nærmest et Spørgsmaal om Formaalstjenlighed og om Magt.
Christian II’s Minde blev under ham for første Gang taget til Naade
ved det danske Hof. Det var, som om han paa denne Maade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
