Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik III, 1609-70, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Standsfæller saa for Fremtiden med Frygt og Mistanke hen til
Hertugen, og denne saa til Gjengjæld i Adelen en Modstander.
Ved Freden i Brømsebro 1645 blev F. optagen i dens
Pacifikationsbestemmelser; hans Stifters Skæbne blev henvist til direkte
Forhandlinger med Sverige. Trods dette tænkte han paa ved en
Tilslutning til Kejseren at vinde dem tilbage med Vaabenmagt,
men opgav dog atter dette. Han tog 1646 Ophold i Flensborg,
men hans Pengeforhold vare daarlige, og han søgte stadig sin
Fader om Hjælp, hvilket dog i Regelen indbragte ham temmelig
skarpe og bitre Svar. Ved Siden heraf anstrængte han sig for at
opnaa en ny Virksomhed med nye Indtægter og blev i Juli 1647
udnævnt til Statholder i Hertugdømmerne. Kort i Forvejen havde
han formelt givet Afkald paa sine Bispestifter. Til Beslutningen
herom medvirkede et nyt Moment.
Tanken om at vinde Danmarks Trone var naturlig bleven
stærkere og stærkere hos ham, jo mere hans ældre Broders
Svagelighed gav Udsigt til hans snarlige Død og i alt Fald Sikkerhed
for hans Barnløshed. Men paa den anden Side var det ham ikke
ubekjendt, at Stemningen hos den danske Adel var ham alt andet
end gunstig. Derfor ønskede han Spørgsmaalet afgjort inden
Faderens og Broderens Død. I Nov. 1646 virkede han for et
umiddelbart, subsidiært Tronfølgervalg, skjønt den valgte Tronfølger endnu
var i Live, og Udtalelser i hans Skrivelser fra denne Tid vise,
hvorledes allerede nu Arvekongedømmet stod for ham som det
egentlige Maal; men han opnaaede ikke noget. Saa meget ivrigere
tilskyndede hans Omgivelser ham til at opgive Bispestifterne, da
de vidste, at den danske Adel, der i Forvejen ikke nærede
Sympathi for ham, tilmed skræmmedes tilbage fra at vælge ham til
Konge, fordi den frygtede for, at hans Strid med Sverige om hans
Stifter skulde fremkalde et nyt Brud med dette Rige. Ved en af
hans Kansler Dietrich Reinking i Münster strax efter Prins
Christians Død i Juni 1647 sluttet Overenskomst blev Spørgsmaalet om
Bremen og Verden ogsaa, i alt Fald foreløbig, afgjort, i det F. slog
sig til Taals med et Løfte af Kejseren om en Pengeerstatning. En
Hindring for hans Succession i Danmark var saaledes ryddet af
Vejen, men noget Kongevalg havde dog endnu ikke fundet Sted,
da Christian IV 28. Febr. 1648 fulgte sin Søn i Graven.
F. var ikke tilstede ved sin Faders Dødsleje, først en Uges
Tid efter hans Bortgang kom han til Kjøbenhavn. Hermed
afsluttedes den første store Periode af hans Liv. Han havde, da han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
