Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franck de Franckenau, Georg, 1643-1704, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Barbara Winecke, var en af de fornemste Borgere, fik sin
væsentligste propædevtiske Uddannelse i sin Fødebys Domskole og
kom 1662 til Universitetet i Jena, hvor han ivrig lagde sig efter
Lægevidenskaben, men samtidig gjorde sig bemærket som Forfatter
af elegante latinske og græske Vers og for disse sine Præstationer
af Universitetets Rektor erholdt Lavrbærkransen. I 1666
promoveredes han i Strasburg, begyndte derefter at vinde et Navn som
Læge og lægevidenskabelig Forfatter, blandt andet ved et botanisk
Lexikon, og ansattes 1671 som medicinsk Professor i Heidelberg.
Her virkede han under voxende Anseelse og Hæder i 15 Aar,
beklædte gjentagne Gange Rektorværdigheden, blev 1680 Universitetets
Prokansler og tilkaldtes regelmæssig ved vanskelige Sygdomstilfælde
hos de omboende Fyrster, saaledes hos sin egen Landsherre,
Kurfyrsten af Pfalz. Ved Universitetets 300 Aars Jubelfest 1686 holdt
han Festtalen. Da Krigen kom, og den franske Armé i 1688
hærgede Pfalz og Heidelberg, maatte han flygte der fra og modtog
1689 en Kaldelse som Professor i Wittenberg og Livlæge hos
Kurfyrst Johan Georg III af Sachsen. Under et Ophold i Wien i
1692 sammen med sin nye Landsherre udførte han talrige lykkelige
Kure hos derværende fornemme og blev til Belønning af Kejser
Leopold ophøjet i arvelig Rigsadel under Navnet Franck v. Franckenau
og i det følgende Aar end videre beklædt med en Pfalzgreves
Værdighed. Han havde nu naaet Toppunktet af Glans og Herlighed,
og Videnskabernes Selskaber i de forskjellige Lande kappedes om
at faa ham til Medlem; i Løbet af kort Tid optoges han i det
kejserlige Leopoldinske Akademi under Navnet Argus I samt i
Akademierne i Padua og London. Han stod i levende Brevvexel
med Samtidens fremragende lærde, ligesom han fremdeles udfoldede
en frugtbar Forfattervirksomhed paa Videnskabens forskjellige
Omraader og bestandig glimrede som elegant Stilist. Særlig kan
anføres et Værk om den dunkle «Medicina magnetica» (Amuletters
og lignende Sympathimidlers Virksomhed), hvilket han i øvrigt kun
udarbejdede efter engelske Skrifter. Men 1694 kom en ny Kurfyrste,
Frederik August, der ikke viste ham særlig Gunst, hans mange
Misundere faldt over ham, og gjennem sin Ven og tidligere Studiekammerat,
den danske Konges Livlæge Ringelmann, modtog han da
en Kaldelse til Kjøbenhavn, hvor han ankom i 1695. Her fik han
i Følge sine egne Breve den mest glimrende Modtagelse og
udnævntes strax til kongelig Livlæge og Hofmedikus. 1697 blev han
Justitsraad. Han behandlede Christian V under dennes sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
