Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forchhammer, Peter Wilhelm, f. 1803, Filolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forchhammer, Peter Wilhelm, 1803-94, Filolog,
Broder til ovennævnte A. F. W. F. og J. G. F. Han blev født
i Husum 23. Okt. 1803, besøgte Gymnasiet i Lybek,
studerede siden Filologi ved Kiels Universitet, tog
Doktorgraden her 1828 og habiliterede sig derpaa
som Privatdocent. I Sommeren 1830 begav han sig
paa en videnskabelig Rejse over London, Paris og
Italien til Grækenland, hvor han opholdt sig i 3 Aar,
særlig sysselsat med topografiske og arkæologiske
samt mythologiske Studier. Efter sin Hjemkomst blev
han ansat som extraordinær Professor i klassisk
Filologi og Arkæologi ved Kieler-Universitetet 1836;
i Efteraaret 1838 tiltraadte han paa ny en Rejse
til Grækenland, Lilleasien og Ægypten og var borte
et Aars Tid. Derefter vendte han hjem til sin Post i
Kiel, hvor han i Forening med O. Jahn grundlagde det
arkæologiske Musæum, for hvis Udvidelse han siden
har sørget med stor Iver; 1843 udnævntes han til
Forstander for Mønt- og Medaillesamlipgen i Kiel og
til ordinær Professor ved Universitetet der, og denne
Stilling beklædte han til sin Død 8. Jan. 1894. I det politiske Liv har
han deltaget som Medlem af den preussiske Landdag fra
1868-70 og af den tyske Rigsdag fra 1871-73. Ligesom
hans Sympathi stadig har været paa tysk Side, tilhøre
ogsaa hans Skrifter ganske den tyske Videnskabelighed
og skulle derfor kun ganske kort omtales her. De
ere meget talrige og strække sig lige ned til de
seneste Aar; de betydeligste indeholde Bidrag til den
oldgræske Verdens Topografi (Athen, hvor han først
opdagede Lykabettosbjærgets Beliggenhed, Theben,
Troja); andre dreje sig om arkæologiske Spørgsmaal;
i andre har han behandlet mythologiske Æmner,
og den Idé, der helt og holdent behersker disse,
og for hvilken han med stor Ihærdighed, men stedse
forgjæves, har søgt at vinde Tilhængere, er den,
at de græske Myther kun ere en Natursymbolik,
en digterisk Iklædning for Iagttagelsen af de
særlige Naturfænomener og Naturforhold, der ere
karakteristiske for de forskjellige Steder, hvor
Mytherne høre hjemme (saaledes udvikler han i Skriftet
«Achill», Kiel 1853, hvorledes Homers Skildring af
Kampene ved Troja kun er en symbolsk Fremstilling
af Elementernes Kamp om Vinteren i denne Egn). Den
samme Tilbøjelighed til bisar Opfattelse viser
han ogsaa i andre Skrifter, hvoriblandt især maa
nævnes «Die Athener und Sokrates, die Gesetzlichen
und der Revolutionär» (1837), hvor han, for øvrigt
i Overensstemmelse med Hegelske Anskuelser, stiller
sig paa Sokrates’ Anklageres og det atheniske Folks
Side som Forsvarere af den lovmæssige Statsorden imod
Sokrates, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
