Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fogtmann, Nikolai, 1788-1851, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indskrænker sig til mindre Afhandlinger, dels lærde, dels i forskjellige
Tidsskrifter om Dagens Spørgsmaal eller litterære Æmner. Dog
skrev han i Sorø en Lærebog i Religion for Latinskolerne (1823),
der opnaaede 3 Oplag og vistnok de fleste Steder afløste Krog
Meyers. Uagtet Forfatteren har en ærlig Vilje til at fremstille
Kirkens Lære, er han dog stærkt berørt af sin Tids Theologi.
Allerede hans egen Samtid fandt det betænkeligt, at han afveg fra
Balles Lærebog, f. Ex. ved at betragte Fortællingen om Syndefaldet
som en billedlig Fremstilling. Han hørte i øvrigt til de Theologer,
som fulgte godt med i den Udvikling, der foregik i hans Tid.
Hans Kollega ved Universitetet H. N. Clausen siger om ham: «Der
var noget pikant ved F.s Personlighed, som i Grunden skyldtes
smaa og simple Midler, en vis Naivitet i Opfattelse, Tankesæt og
Udtryksmaade. Ved Begivenheder, Personer, ved andres Frembringelser
i Skrift og Tale var det alle Haande enkelte Smaatræk,
saadanne, som almindelig blive oversete eller lidet ænsede, der
uvilkaarlig tildrog sig hans Opmærksomhed og fæstede sig i
Hukommelsen.» Men han føjer til, at ved Siden heraf var der en
fremtrædende Mangel paa større aandeligt Omsyn og Overblik, og
at F. som Biskop levede et lidet bemærket Liv. Denne
Karakteristik er vistnok overmaade træffende; naar vi støde paa Ytringer
af F., er der ofte noget mærkeligt friskt og originalt ved dem;
det er øjensynligt, at det er en Mand, der ser med sine egne Øjne
og er uafhængig af de Partihensyn, der bandt saa mange af hans
samtidige. Da Grundtvig udgav sit «Frisprog mod Biskop Mynsters
Alterbogsforslag» (1839), fældte F. den træffende Dom over dette,
at han vel havde Ret i nogle «Poster», men Uret i alle «Maader».
Han manglede heller ikke Forstaaelse af den Betydning, der laa i
Grundtvigs Fremhæven af Trosbekjendelsen; da Mynster havde
udtalt, at «man ikke kunde nægte en Kirke Navn af kristelig, som
opstillede en anden Trosbekjendelse», nedlagde F. Indsigelse herimod,
for saa vidt derved tænktes paa nogen Forandring af
Trosbekjendelsens Indhold.
Naar han afgav Erklæring over de forskjellige Reformforslag,
som den Gang forhandledes, var han al Tid den liberaleste af
Biskopperne. Han var ikke bange for at gaa ind paa Sognebaandsløsningen,
som han mente kun vilde blive brugt, hvor dens Brug
var en Samvittighedssag. For mange Præster vilde det være en
gavnlig Spore eller Tømme, naar de vidste, at man ikke var
uopløselig bundet til deres Kirke, og mange Lægfolk vilde heller holde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
