- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
221

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fog, Bruun Juul, f. 1819, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men den friske, frejdige nordiske Heltekraft
skortede det paa; langt bedre lykkedes for ham i det
Oehlenschlägerske Repertoire Roller som Correggio,
hvor alt det drømmende i hans Natur kunde komme
til Orde, og som Angantyr i «Stærkodder», hvor han
ved sin stærke Fantasi gjorde et dybt Indtryk paa
Tilskuerne. Endelig lykkedes det F. i 1813 at faa
sit kjæreste Ønske opfyldt: at spille Hamlet, og i
denne Rolle naaede han maaske Kulminationspunktet af
sit Talent. Legemlig svag, som han var, forstod han
alligevel at skildre Hamlets Mistro, List, filosofiske
Grublen over Menneskelivet og melankolske Humor med en
saadan Sandhed og Kraft, at han med rette forbavsede
og henrev Publikum. I de nærmest paafølgende Aar
blev der givet ham Lejlighed til endnu nogle Gange i
større Shakspearske Roller at vise, hvilken betydelig
Karakterskuespiller han var, men hans Helbred var
allerede da saa nedbrudt, at det hver Gang gjorde
ham Fremstillingen yderst vanskelig. Han betraadte
Scenen sidste Gang 8. Jan. 1817 som Eraste i «Den
vægelsindede» og døde den 24. s. M. Blandt hans
Roller kunne følgende fremhæves: Svend og Palnatoke i
«Palnatoke», Knud Gyldenstjerne i «Dyveke», Lieutenant
King i «Søofficererne», Vandby i «Gulddaasen», Grev
Gert i «Niels Ebbesen», Fletscher i «Heckingborn»,
Edgard i «Kong Lear», Carl Moor i «Røverne», Clavigo
i «Clavigo», Appiani og Prinsen i «Emilie Galotti»,
Charles i «Bagtalelsens Skole», Anton i «Jægerne»
og Herman i «Herman v. Unna».

Foruden Digte, der efter hans Død udgaves i 2 Bind
(1818), har F. udgivet forskjellige Nytaarsgaver for
Skuespilyndere, samlet danske Landskabsord og oversat
en Del dramatiske Arbejder. Han var den, der i 1808
først indførte de senere saa gængse Deklamatorier
paa Theatret og stiftede det kgl. Theaters Enke- og
Børneforsørgelseskasse, af hvilken hans Enke var den
første, som nød godt. Han ægtede 1799 Skuespillerinden
Johanne Cathrine Ebbesen, der debuterede paa det
kgl. Theater 18. Jan. 1798 som Louise i «Den værdige
Fader» og døde i Aarhus 9. Marts 1850, 70 Aar gammel.

Erslew, Forf. Lex.

Edgar Collin.


Fog, Bruun Juul, 1819-96, Biskop,
er Søn af pensioneret Kapitajn Laurits F. og Christiane Bothilde
Birgitte f. Munthe af Morgenstjerne. Han blev født
11. Marts 1819 i Stege, hvor hans Fader den Gang
dyrkede en lille Ejendoms Jorder. Da Kapitajn F. 1824

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free