- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
217

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flor, Martin Richard, 1772-1820, Botaniker - Fløystrup, Carl Gustav, f. 1818, Gartner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Han gjorde Exkursioner med Disciplene og desuden
selv længere Ture for at botanisere, ved hvilke
han «fik Norges stolte Natur saa kjær, at kun et
højere Bud kunde skille ham fra den». Han deltog i
Stiftelsen af en Søndagsskole i Christiania og af et
Forberedelsesinstitut. 1817 blev han ansat som Lektor
ved det nye norske Universitets botaniske Have paa
Tøjen. Han døde ugift i Christiania 24. Febr. 1820.

Hans Forfattervirksomhed gaar navnlig i en dobbelt
Retning, dels pædagogisk, dels økonomisk. Han har
skrevet en Del Skoleprogrammer, ved hvilke han, som
han selv siger, bestræbte sig for «at vælge et Æmne,
der kunde give Hjælpemiddel til Naturvidenskabens
Udbredelse»; de indeholde Fortegnelse over norske
Fossilier, over norske Bjærgarter, over vildtvoxende
Planter i Christianias Omegn med en kort Karakteristik
af Arterne, og i et af dem giver han en kort
historisk Oversigt over Naturvidenskabens Fremskridt
i Norge. – Den anden Side af hans Forfattervirksomhed
gaar ud paa at lære Mennesket at benytte Naturens
Frembringelser; saaledes skrev han om Fødemidler,
om Salt af Søvand og af Tang, om Tobaksdyrkning,
om Faarerøgt osv. og om «Naturvidenskabens Hjælp for
Norge i den fodertrange Sommer 1808», i hvilket Aar
han af en Regeringskommission blev sendt ud for at
lære Bønderne at benytte forskjellige Fødemidler;
særlig begejstret var han for islandsk Mos; men
Bønderne kaldte ham «Mosprædikanten» og brøde sig
ikke om hans Raad, der vel vare mere velmente end
praktiske.

Erslew, Forf. Lex.
Halvorsen, Norsk Forf. Lex.

Eug. Warming.


Fløystrup, Carl Gustav, 1818-1904, Gartner.
Han er født 14. Febr. 1818 paa Søllestedgaard paa Laaland,
hvor hans Fader, Jens J. F., var Gartner. Efter at
han i 1839 havde taget Gartnerexamen, nedsatte han
sig s. A. som Handelsgartner i Horsens. Han begyndte
med 1 Td. Land lejet Jord, men allerede i 1855 havde
han tjent saa meget, at han kunde kjøbe en mindre
Landejendom i Nærheden af Horsens, hvor han drev
Gartneri ved Siden af Landbrug. I 1859 kjøbte han en
Ejendom paa Nørrebro i Kjøbenhavn, og fra Begyndelsen
af Treserne lagde han stadig mere og mere Vind
paa Plantedekoration, som den Gang var noget ganske
ukjendt her hjemme. Han lærte hurtig det kjøbenhavnske
Publikum at sætte Pris paa større Plantedekorationer
ved festlige Lejligheder. 14. Febr. 1851 ægtede
han Skræddermester Rudkjøbings Datter Rasmine.
– d. 30. Okt. 1904.

L. Helweg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free