Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flor, Christian, 1792-1875, Lektor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vilhelmine Frederikke (hvem han ægtede 1827), ønskede Etatsraaden
ikke at se hende som Præstekone i sin umiddelbare Nærhed, og
man saa sig derfor om efter en anden Virkekreds. En saadan
tilbød sig, da Digteren J. L. Heiberg 1825 opgav Stillingen som
Lektor i Dansk ved Kiels Universitet; F. skrev skyndsomst en
Disputats om de latinske Substantivers Bøjning og blev Doctor
philos., derefter i det følgende Aar Lektor ved det holstenske
Universitet med Titel af Professor.
I Kiel aabnede der sig en ny og rig Virksomhed for F. Som
hans Kald bød det, lagde han sig nu især efter dansk Litteraturkundskab
og nordisk Sprogkyndighed og førtes derved dels til en
levende Bevidsthed om de nordiske Folks aandelige Slægtskab og
Fællesskab, dels til at fæste sin Opmærksomhed ved det danske
Sprogs Kaar i Sønderjylland. 1831 udgav han en «Dansk Læsebog
til Brug i de lærde Skoler», i senere Oplag kaldet «Haandbog i
den danske Litteratur», den første Skolebog, som søgte at føre
Modersmaalet frem i sin historiske Udvikling lige fra Oldtiden og
gjennem alle dets fremragende Forfattere, ligesom svenske
Læsestykker her for første Gang førtes ind i de danske Skoler. Denne
Haandbog har holdt sig i Brug til Nutiden og er udkommen i 9 Oplag.
Han udgav ligeledes en meget benyttet Vejledning i dansk Sprog
for tyske Læsere (1833). I sine Forelæsninger søgte han at hævde
ikke blot de nordiske Sprogs Skjønhed og Rigdom, men ogsaa det
danske Aandslivs selvstændige Betydning. Selv paavirkedes han
fra denne Tid af især af Grundtvig, hvis Mythologi og Verdenshistorie
(1832-36) gjorde et dybt Indtryk paa ham, saa han fra
nu af kunde henregnes til «Grundtvigianerne» i videre Forstand.
Denne Retning skærpede hans Sans for den danske Folkeligheds
betrængte Stilling i Nordslesvig og hans Evne til at træde i
umiddelbar Forbindelse med Bønderne og deres Talsmænd.
Samme Aar som F. var Flensborgeren Chr. Paulsen bleven
ansat i Kiel som Professor i Lovkyndighed; han havde gjort det
til sin Livsopgave at fremdrage sit Hjemlands gamle danske
Lovgivning og hele danske Fortid. Hos ham kunde F. hente Kundskab
baade om de historiske og Samtidens nationale Forhold i
Sønderjylland, og allerede 1827 henledede han under et Ophold i
Kjøbenhavn Kongens Opmærksomhed paa Nødvendigheden af at
komme Befolkningens danske Modersmaal til Hjælp i Skolen og i
det offentlige Liv. Dette frugtede dog intet, og efter
Stænderinstitutionens Indførelse 1831 skred tvært imod Fortyskningen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
