Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fleischer, Esaias, 1633-97, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin Broder Johan i Nov. 1652 immatrikuleret ved Kjøbenhavns
Universitet. Begge Brødrene tillige med en Ven fra Sorø, Troels KnofF,
kom under deres theologiske Studier i Forbindelse med Sværmeren
Niels Svendsen Chronich (s. III, 585), hvis store Alvor og
mystisk-idealistiske Retning gjorde et dybt Indtryk særlig paa E. F., der
besad et fyrigt og energisk Sind, og som nu i sin Læremesters
Aand og betegnende sig selv som Guds Sendebud tog sig for at
gjennemhegle Kjøbenhavns Præster, fordi de formentlig ikke gjorde
deres Skyldighed. Dette var imidlertid nær kommet ham dyrt til
at staa, thi paa Regeringens Foranstaltning blev der anlagt Sag
imod ham for Konsistorium, hvor han (1655) blev dømt til at have
sine akademiske Rettigheder fortabte. Den eneste Maade, hvorpaa
han kunde tænke at vinde dem tilbage, var ved længere Tids
flittige Studier i Udlandet. 1656 begav han sig derfor til Rostock,
senere til Strasburg, Leiden og Oxford. Alle Vegne var det de mest
ansete Theologer og dygtigste Sprogmænd, han søgte at komme i
Forbindelse med. I Oxford blev han i 3 1/2 Aar, særlig sysselsat
med kirkehistoriske Studier under Barlows Vejledning. Siden
færdedes han i Frankrig og Italien (et Stykke af hans «Iter Romanum»
er endnu bevaret i Haandskrift), hvor han stiftede Bekjendtskab
med flere af Tidens berømteste Lærere og Videnskabsmænd.
Endelig kom han over Tyskland hjem 1664. Nu havde Dommen
om ham ganske forandret sig. Hans Ungdomssværmeri blev ikke
mere fremdraget. Beslægtet med en saa indflydelsesrig Mand som
Hans Nansen, «der var ham som en kjødelig Fader», var der
intet til Hinder for hans Forfremmelse. Efter 1665 at have taget
Magistergraden blev han s. A. Sognepræst ved Helligaandskirken i
Kjøbenhavn. Dette Embede forestod han med megen Troskab og
Dygtighed. Det blev hans Lod at ledsage Griffenfeld til Retterstedet,
vistnok fordi denne selv havde begjæret ham. En vis djærv
Sandhedskærlighed synes at have været F. egen, og den stak
mærkelig af mod den i Tiden raadende servile Tone. J. Bircherod
fortæller i sin Dagbog i Anledning af Takkefesten for Fredslutningen
med Sverige 1679: «Ved denne Lejlighed kom Sognepræsten ved
Helliggejstes Kirke, Mag. E. F., i temmelig Ulejlighed, fordi han
som en passioneret Patriot gav i ovenmeldte Taksigelse hel lydelig
sin og fleres Ufornøjelse til Kjende over Krigens slette Udgang paa
vor Side paa Grund af de okkuperede Stæders Restitution etc.,
i det han kaldte den nys afsluttede Fred en skiden og skammelig
Fred, med mere deslige. Hvorudover han af Bispen, Dr. Bagger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
