- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
153

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fincke, Thomas, 1561-1656, Professor, Mathematiker og Læge - Fincke, Thomas, 1632-77, Amtmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

En forladt og forældreløs Dreng fra Skagen (Laurids Mortensen),
der 1599 var kommen til Kjøbenhavn og stod ene der, tog han sig
af som en Fader og havde den Glæde inden sin Død at se ham
som Sjællands Biskop. – I sit Ægteskab havde F. 9 Børn, hvoraf
de 5 bleve voxne: Jacob F., der blev Professor (s. ovfr.), Anna,
der blev gift med Professor, Dr. med. & theol. Caspar Bartholin,
Margrethe, gift med Dr. med. Jørgen Fuiren, Dorthe med Professor,
Dr. med. Oluf Worm, Drude med Professor, Dr. theol. Hans Rasmussen
Brochmand. Gjennem disse Børn blev F. Stamfader til en mærkelig
og talrig Efterslægt, blandt hvilken en Mængde Professorer og andre
lærde Mænd.

Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 III, 550 ff.

H. F. Rørdam.

Mathematikeren Thomas Finckes udførlige Værk «Geometriæ
rotundi libri 14» (1583) indeholder, foruden den til Grund liggende
Lære om Cirkelen og Kuglen, en Fremstilling af den plane og
sfæriske Trigonometri. Denne Del af Mathematiken havde et
Aarhundrede tidligere naaet en betydelig Udvikling ved Regiomontanus,
hvis Arbejde senere var fortsat af Copernicus, Rhæticus, hvem man
navnlig skylder numeriske Tavler af et hidtil ukjendt Omfang, o. fl.
T. F. udvikler og begrunder de af disse Mænd fundne Resultater
uden væsentlig at udvide dem. Dertil føjer han et Uddrag af
Rhæticus’ Tabeller. At der dog i hans Bog er nedlagt et ret
betydeligt Arbejde, skyldes den Omstændighed, at han ikke som sine
Forgængere bygger umiddelbart paa Euclids Geometri, men slutter
sig til den franske Filosof, Sprogmand og Mathematiker Petrus
Ramus (f. 1515 d. 1572), der ikke blot bekæmpede Aristoteles’
Eneherredømme i Filosofien, men ogsaa i sin Geometri (1569) har
forsøgt at sætte et, som det forekom ham, naturligere og overskueligere
System i Steden for Euclids rent logiske System. Det er denne
Tilslutning, som nu giver F.s her omtalte mathematiske Hovedværk
sin største Interesse.

H. G. Zeuthen.


Fincke, Thomas, 1632-77, Amtmand,
Søn af ovennævnte Professor Jacob F., blev 1651 Student og rejste 1653 udenlands;
i Leiden findes han immatrikuleret samme Dag som Villum Worm,
senere kongl. Historiograf; om det er T. eller hans Broder Johan F.,
der i Venedig færdedes sammen med Griffenfeld, er uvist; begge
vare de hans Ungdomsvenner. Efter sin Hjemkomst gjorde F. et
fordelagtigt Parti, da han 1660 ægtede den 16aarige Drude Müller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free