- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
151

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fincke, Thomas, 1561-1656, Professor, Mathematiker og Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skaffede Midler til dets fremtidige Bestaaen, og at han fik anlagt
en egen Kirkegaard for dem af Nationens Medlemmer, som døde
der. Disse Fortjenester og andre, som F. havde indlagt sig,
foranledigede, at de medicinske studerende ved hans Bortgang fra
Padua rejste en Marmorstøtte til hans Ære, hvorhos en Kobbertavle
med gyldne Bogstaver mindede Efterslægten om hans Navn og
Betydning. Fra Padua rejste F. videre omkring i Italien, navnlig
dvælede han nogle Maaneder i Florents, hvor et ypperlig indrettet
Hospital og andre Hjælpemidler for det lægevidenskabelige Studium
fængslede hans Opmærksomhed. 1587 tog han den medicinske
Doktorgrad i Basel, hvorpaa han fortsatte sine Rejser omkring i
Østerrig og Tyskland. Endelig kom han i Begyndelsen af 1590
som en vidtberejst og anset Videnskabsmand hjem til sin Fædrenestad,
hvor han strax begyndte at praktisere som Læge. Men da
den svagelige Hertug Philip af Holsten-Gottorp erfarede hans
Hjemkomst, kaldte han ham til sin Livlæge, hvorpaa F. 30. Avg. 1590
holdt Bryllup paa Tønning Slot med den næppe 16aarige Søster
Ivers, Datter af en vis Junge I. af en velhavende og anset frisisk
Slægt. Paa samme Tid tænkte man for øvrigt paa at drage F. til
Kjøbenhavn. Det var Niels Kaas, som foranledigede, at Universitetet
afsendte et eget Bud til ham for at tilbyde ham Professoratet
i Mathematik. F. var ikke utilbøjelig til at modtage det, men
kunde dog først efter Hertag Philips Død gjøre sig løs

I Sommeren 1591 tiltraadte F. sin Plads ved Universitetet, som
han siden beklædte i næsten 2 Menneskealdere, og han saa en
Række yngre og dygtige Lærere voxe op omkring sig i tvende
Slægtled, knyttede til ham ved Blodets Baand og ærende ham som
deres Fader og Patriark. Men to store Sorger havde han i sit Liv,
nemlig at han forholdsvis tidlig mistede sin Hustru, der døde 25. Juli
1614, hvorpaa han sad i enlig Stand i over 40 Aar, og at en
Ildsvaade 1641 tilintetgjorde hans Bibliothek og alle hans Samlinger,
og det da han var i en Alder, hvor han ikke kunde tænke paa
at begynde forfra.

I 11 Aar var F. Professor i Mathematik. Som saadan fik han
1597 det Hverv at undersøge, om der var tilføjet Tyge Brahes
Instrumenter paa Hven nogen Skade. Udførelsen af Hvervet har
paaført ham den ærekjære og ømtaalige Astronoms bitre Bebrejdelse,
uden at vi egentlig vide, om Bebrejdelsen har haft nogen
virkelig Grund at støtte sig til. I Febr. 1602 ombyttede F. efter sine
Kollegers Anmodning Mathematikken med Professoratet i romersk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free