Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiedler, Harald Valdemar, 1808-87, Fiskerikyndig - Finck, Friedrich August, 1718-66, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stænderdeputeret; han fungerede som Vejinspektør for den
sydlige Del af Sorø Amt og fra 1853 som Underinspektør
ved Vejvæsenet i Hertugdømmet Slesvig. I 1856 erholdt
han Embedet som Birkedommer i Holsteinborg Birk,
indtraadte samtidig som administrerende Direktør i
Bestyrelsen af Holsteinborg Sparekasse og nogle Aar
senere som Medlem af Direktionen for en Kreditkasse
til Selvejendoms Fremme. I 1867 blev han ansat
som Regeringens Konsulent i Fiskerisager, hvilken
Stilling han beholdt til sin Død. Allerede i 1866
havde han i Forening med Adjunkt A. Feddersen stiftet
«Tidsskrift for Fiskeri», som, efter at være udkommet
i 7 Aargange, udvidedes til et Fællesorgan for de 3
nordiske Riger og først ophørte i 1882. Aaret derefter
begyndte F. Udgivelsen af «Nordisk Aarsskrift for
Fiskeri» og optog det følgende Aar Dr. A. V. Ljungman
som Medudgiver. Da der paa Regeringens Foranstaltning
i 1873 blev nedsat en Kommission til at udarbejde et
Forslag til fremtidig Lov for Danmarks Fiskerier,
blev F. valgt til Kommissionens Formand og deltog
med Iver i dens Arbejde, som dannede Grundlaget for
den nugjældende Fiskerilov af 1888. – F. var gift
to Gange: 1. med Ane Katrine f. Olsen, 2. (3. April
1860) med Marie Sophie Kirstine f. Jensen. Han døde
29. Maj 1887 paa sin Bopæl i Sterrede ved Skjelskør.
Jonas Collin.
Finck, Friedrich August, 1718-66, Officer,
var født i Strelitz 25. Nov. 1718. Han gik som ganske
ung først i Østerrigsk og derpaa 1738 i russisk
Tjeneste. Da han havde erhvervet sig Krigserfaring,
traadte han 1743 ind i den preussiske Hær som
Major og kgl. Fløjadjudant. I den 2. Schlesiske
Krig kommanderede han en Grenadérbataillon og blev
ved en rask Befordring allerede Generallieutenant
1759, da han ved sin Dygtighed og Energi var i høj
Yndest hos Frederik II og Prins Henrik. Da blev han
s. A. ramt af den for en tapper Soldat haardeste
Skæbne, i det han efter et udmærket ført Forsvar med
sit Korps paa 13000 Mand imod en tredobbelt Styrke
maatte strække Vaaben ved den bekjendte Kapitulation
ved Maxen (21. Nov. 1759). Da han vendte tilbage fra
Krigsfangenskabet 1763, maatte han bøde haardt under
Frederik II’s Unaade ved en etaarig Fæstningsstraf
og Kassation. Han drog da til Danmark, hvor han
7. Nov. 1764 blev udnævnt til General. Man søgte at
drage Nytte af den krigserfarne Mands Indsigter, og
han blev 6. April 1765 under Saint-Germains Styrelse
udnævnt til 1. Deputeret i General-Krigsdirektoriet
og s. A. til Chef for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
