Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ferdinand (Frederik F.), 1792-1863, Arveprins
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udnævntes 1807 til nominel Chef for det da oprettede
Regiment, Prins Frederik Ferdinands Dragoner. 1814
blev han Generallieutenant. Det følgende Aar aflagde
han et kort Besøg i Paris. Han beklædte i det
følgende Tidsrum forskjellige militære Kommandoer
af nominel Art og blev 1829, samme Aar, som han
ægtede Kong Frederik VI’s ældste Datter, Prinsesse
Caroline (III, 386), udnævnt til General. 1839 blev
han kommanderende General i Nørrejylland, og 1840
tildelte Christian VIII ham Generalkommandoen over
Sjælland og tilliggende Øer, en Stilling, han med
en enkelt Atbrydelse beklædte indtil sin Død. Samme
Aar fik han Sæde i Gehejmestatsraadet. Prinsens
Ægteskab var barnløst, og hvor megen Højagtelse han
end nærede for sin Gemalinde, saa forhindrede dette
ham dog ikke fra at føre et Privatliv, der var hans
høje Stilling uværdigt. Han var bl. a. hengiven til
Spil, der bragte hans Pengesager i den fuldstændigste
Uorden. I Kjøbenhavn følte han sig hjemme, det var
ham den kjæreste Plet paa Jorden, og kun 2 Gange og
da i ganske kort Tid besøgte han siden sin Ungdom
Udlandet: 1844 gjæstede han med sin Gemalinde det
hertugelige anhaltske Hof i Ballenstedt, og 1852
aflagde Arveprinseparret et Besøg i Dresden, hvor
Hertug Carl af Glücksborg, gift med Arveprinsessens
Søster, den Gang opholdt sig. Under Koleraepidemien
1853 erklærede Arveprinsen og hans Gemalinde, at de
vilde forblive i Kjøbenhavnernes Midte, hvad der
vandt dem megen Anerkjendelse.
Skjønt alvorlige politiske Interesser laa Arveprins
F. fjærnt, kastede han sig dog ved en enkelt Lejlighed
paa en fremtrædende Maade ind i de Konflikter, som
Spørgsmaalet om Ordningen af det danske Monarkis
Forfatningsforhold fremkaldte. I det Statsraadsmøde
paa Eremitagen, i hvilket Helstatsforfatningen af
1855 fik kongelig Stadfæstelse, vægrede han sig ved
at kontrasignere Forfatningsdokumentet, fordi han
fandt Forfatningsbestemmelsen om, at Kongen ikke
kunde tiltræde Regeringen, før han havde aflagt Ed
paa Forfatningslovene, stridende mod det monarkiske
Princip, og fordi de kongelige Prinser vare aldeles
forbigaaede i Paragrafen om de Ministerkonferencer,
der under Konseilspræsidentens Forsæde kunde træde i
Steden for Gehejmestatsraadsmøder, naar Kongen var
forhindret fra at præsidere. Arveprinsen faldt som
en Følge af sin Optræden i Kongens Unaade og blev
afskediget fra sin Generalkommando. Men Striden
udjævnedes dog dels ved en kongl. Resolution af
3. Dec. 1855, dels ved en af Rigsraadet vedtaget
Tillægsbestemmelse til Fællesforfatningens § 5,
hvorved Arveprinsens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
