Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fenger, Peter Andreas, 1799-1878, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saakaldte Vildfarelser» (1826), og Aaret efter
udgav han Thomas Kingos Salmer og aandelige Sange,
det første Led i en længere Række af Arbejder, der
sigtede mod det Maal at føre den kristelig vakte Del
af Menigheden fra den evangelisk-kristelige Salmebogs
matte og flade Omstøbninger tilbage til den ægte
lutherske Salmetone.
1827 blev han kaldet til Sognepræst i Slotsbjærgby og
Sludstrup i Nærheden af Slagelse, og der tog han med
stor Nidkjærhed fat paa den Præstegjerning, som han
med Trofasthed røgtede i over et halvt Hundredaar. I
nogle Aar saa det ud, som om hans Virksomhed slet ikke
skulde bære Frugter, men lidt efter lidt kom Vaartegn
til Syne, og F. blev i Aarenes Løb en af Hovedlederne
for den religiøse Vækkelse, der bredte sig over en
stor Del af det sydvestlige Sjælland («det hellige
Land»). Han var en utrættelig Deltager i de gudelige
Forsamlinger og i de Missionsmøder, paa hvilke
Forsamlingsfolkene mødtes, og ved hyppige Rejser blev
han Raadgiver og Vejleder for mange Kristne i andre
Egne af Landet. 2. Søndag i Fasten 1833 holdt han i
Slagelse, under en Vakance, en Prædiken, der vakte
stor Forargelse hos Rationalisterne paa Stedet. Da
han efter Opfordring havde udgivet sin Prædiken,
blev den angreben af Præsten H. Bastholm i Slagelse
(I, 591), Rektor Qvistgaard og fl., og under denne
saakaldte «vestsjællandske Krig», der fulgtes med
stor Deltagelse af alle vakte Kristne i Landet,
fik F. flere Gange Lejlighed til at gjøre Rede for
sin lutherske Kristendomsopfattelse. Samtidig var han
ogsaa virksom for Sognebaandets Løsning. Han var en
af Hovedmændene, da der 1835 til Roskilde Stænder blev
indgivet et Forslag om Sognebaandets Løsning, og i de
følgende Aar virkede han for Sognebaandsløsningens
Fremme, dels ved Indgivelsen af nye Andragender
til Stænderne, dels ved et Flyveskrift: «Til danske
Medborgere, angaaende et vigtigt kirkeligt Spørgsmaal
i en bevæget Tid» (1836). Tillige søgte ogsaa han
og flere af de andre Præster i «det hellige Land»
at stemme Regeringen til større Mildhed over for
Deltagerne i de gudelige Forsamlinger, som ofte bleve
forfulgte af Øvrigheden, og over for Gjendøberne,
der begyndte at gribe om sig i de vakte Egne. Da
Biskop Mynster i en latinsk Bøn i Roskilde Domkirke,
med umiskjendeligt Henblik paa dem, der arbejdede for
kirkelig Frihed, havde sagt: «Du ser, Vorherres Jesu
Christi Fader ..., hvor stormfulde Tiderne ere,
da oprørske og af en falsk Iver opflammede Mennesker
styrte ind for at bryde de Baand, med hvilke du af
din Miskundhed har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
