- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
113

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fenger, Christian, 1773-1845, Kirurg - Fenger, Christian, f. 1840, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1798. 1801 blev han Reservekirurg ved det kirurgiske
Akademi, 1802 tillige ved Frederiks Hospital,
1805 Adjunkt ved Akademiet, 1806 Regimentskirurg
ved Kronprinsens Regiment, 1810 overordentlig
Professor ved Akademiet og Medlem af dets
Direktion samt kongelig Livkirurg (til 1839),
1813 Professor ordinarius ved Akademiet og Medlem
af Sundhedskollegiet, 1819 Medlem af Direktionen
for Fødsels- og Plejestiftelsen, 1824 Hofkirurg
(til 1830), 1826 Etatsraad, 1830 Generaldirektør
over Kirurgien efter Colsmann og dermed tillige
1. Professor ved Akademiet samt Medlem af Frederiks
Hospitals Direktion, 1836 Kommandør af Danebrog,
1840 Konferensraad. 1842 entledigedes han paa
Grund af Alderdomssvaghed fra sine Stillinger og
døde i Kjøbenhavn 21. Okt. 1845. Hans Hustru var
Else Kirstine f. Henningsen (f. 1786, gift 1807,
d. 1841), Datter af Forpagter H. – Han var en anset
praktisk Kirurg og Operatør og en dygtig Lærer for
de studerende; videnskabelige Arbejder af Betydning
har han derimod ikke efterladt sig, men kun nogle
mindre Tidsskriftsafhandlinger af ren praktisk
Karakter. Ikke ringe Opsigt vakte i øvrigt i sin Tid
en Afhandling af ham, der efter at være meddelt i det
kgl medicinske Selskab tryktes i «Nyt Bibliothek for
Læger» (1818), og i hvilken han varmt forsvarer en af
en den Gang bekjendt Kvaksalverske, Mad. Humlegaard,
indført Plasterbehandling ved Caries (Benedder). Han
erklærer baade selv at være bleven helbredet af hende
for en saadan Benliden og derefter at have anvendt
Methoden med største Held hos mange Patienter i et
Tidsrum af 14 Aar. Han ender Afhandlingen med at
foreslaa, at de «gode Kvaksalvere» faa Lov til at
praktisere frit under en avtoriseret Læges Tilsyn.

Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 4. Udg.
Erslew, Forf. Lex.
Ugeskrift f. Læger 3. R. XXII, 416.
Kjøbenhavns Skilderi 1818, Nr. 75. 82.

Jul. Petersen.


Fenger, Christian, 1840-1902, Læge.
Han er en Søn af Kammerraad Hans Frederik F. (en Sønnesøn af
ndfr. nævnte Grosserer Peter F., d. 1774), senere
Ejer af Augustenborg Hovedgaard og derefter af
Gottesgabe paa Laaland, og Frederikke Mathilde
f. Fjelstrup og fødtes paa Brejninggaard ved
Ringkjøbing 3. Nov. 1840. Dimitteret fra Herlufsholm
1859 gjorde han under Felttoget 1864 Tjeneste som
Underlæge ved Lasarettet paa Augustenborg og tog
Lægeexamen 1867. Efter at have fungeret som Assistent
ved Dr. W. Meyers otiatriske Klinik og derefter som
Kandidat paa Frederiks Hospital praktiserede han i
Kjøbenhavn. Under den fransk-tyske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free