Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fenger, Carl Emil, 1814-84, Læge og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1849 begyndte Rigsdagsvirksomhed, men maatte efter Tiltrædelsen af
sin nye Stilling i 1852 trække sig tilbage derfra, hvad der ligefrem
var sat som en Betingelse. Men til Gjengjæld overtog han nu
mange andre vigtige offentlige Hverv, paa dette Tidspunkt dog for
største Delen i nær Forbindelse med sin lægevidenskabelige
Avtoritetsstilling. Lige fra Børnehospitalets Oprettelse 1850 var han
Medlem af dettes Direktion. Hans levende Interesse for
Veterinærvidenskaben førte ham til 1851 sammen med H. C. B. Bendz at kalde
det veterinære Sundhedsraad til Live og derefter at være et
virksomt Medlem deraf; samtidig arbejdede han og Bendz paa
Veterinærskolens Udvidelse og Omorganisatiori, og han var ligeledes et
meget virksomt Medlem af den til dette Formaals Fremme 1854
nedsatte Kommission, ligesom han efter den nye Landbohøjskoles
Oprettelse 1856 blev dennes Direktør. 1852 blev han Medlem af
Kommissionen til Blindeinstituttets Reorganisation, og fra 1857 var
han Medlem af dettes Bestyrelse. Under Koleraepidemien 1853 var
det ham, der i Forening med E. Hornemann og 4 andre fremragende
Læger dannede den berømte «Lægeforening», som under de
officielle Myndigheders Afmagt tog Styret i Kjøbenhavn og satte
Epidemien Skranker ved effektive, ogsaa efter dens Ophør fortsatte
hygiejniske Foranstaltninger. Overhovedet laa de hygiejniske, Sygdom
forebyggende, Bestræbelser ham altid paa Hjærte og maatte gjøre
det saa meget mere, som han i sin klartskuende Skepsis ikke
ventede sig særdeles meget af Sygdommenes Behandling. 1853 blev
han Medlem af Sundhedskollegiet og var her som overalt, hvor han
var med, den fornemste ledende Kraft.
Under hans omfattende Arbejde som Universitetslærer,
Hospitalsoverlæge og praktiserende Læge, under al hans Optagethed af
forskjellige vigtige og vanskelige reformatoriske Opgaver udøvede
dog Politikken med dens urolige Anspænding, dens altid nye intrikate
Problemer og dens særlige Tillokkelser for Ærgjerrighed og
Magtudvikling bestandig en stærkt dragende Magt over ham. Da der i
1856 udskreves Valg til det nye Rigsraad, kunde han derfor heller
ikke, til Trods for sit faa Aar i Forvejen givne Afkald paa
Rigsdagsvirksomhed, bekvemme sig til at afslaa det tilbudte Mandat,
og derved unddroges, til den medicinske Verdens store Beklagelse,
en Del af hans Tid og Arbejdskraft fra Hospitalet og Lægevidenskaben
– det Omraade, hvor hans rige, men urolige og meget
sammensatte Personlighed dog vist udfoldede sig i sin uomtvistet
skjønneste Skikkelse. 3 Aar efter maatte han fuldstændig afbryde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
