Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fasting, Claus, 1746-91, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pontoppidan og Pietismen, og i den gammeldags Befolkning maatte
sligt vække Anstød. Ved Siden af denne litterære Virksomhed, der
fortsattes til 1781, drev han ivrig paa Musikken og var fra 1777 til
sin Død Sekretær i «de frivillige Harmonisters Akademi», der i hans
Tid synes at have taget et Opsving. Hvad han ikke opnaaede ved sine
Skrifter, har han sikkerlig i fuldt Maal vundet ved sine
musikalske Præstationer: at føre Befolkningen ind i renere Nydelser.
De have vel ikke haft mindre Betydning for ham selv ved at holde
ham oppe, medens Skuffelser, Gjæld og Hypokondri trykkede hans
Sind. Tidlig begyndte han at søge Embeder, og som han selv
siger, havde han indgivet «utallige Ansøgninger», forinden det
lykkedes ham 1783 at blive Viceraadmand i Bergen. 4 Aar maatte
han derpaa vente, til han 1787 fik fast Ansættelse i Bergens
Magistrat med 400 Rdl.s Indtægt. Det var paa den Tid ingen ringe
Stilling, og den satte ham i Stand til at betale Gjæld, kjøbe Bøger
og dyrke en liden Ejendom. Han oplivedes, begyndte atter at se
Venner, efter i flere Aar at have trukket sig ud af al selskabelig
Omgang. Ogsaa et rørende Drama, «Aktierne» (1788), der vistnok
ikke gjorde Lykke, vidner om ny Livskraft. Med Iver tog han sig
af sit Embede, der ikke voldte ham Besvær. Det tog paa hans
Hjærte at være Kriminalaktor, medens det glædede ham, at han
kunde tage sig med Iver af Stifteiserne, Skolerne og Kirkernes
Anliggender. Da Stiftamtmand Schouboe, der ikke var hans
Velynder, døde 1789, og Kammerherre Hauch, der satte ham højt, fik
hans Embede, lykkedes det F. at faa i Stand en højst fornøden
Udbedring af det bergenske Fængselsvæsen. I disse Aar gik hans
litterære Beskæftigelse væsentlig i naturhistorisk Retning, og det
var navnlig i denne, han i sit sidste Leveaar anlagde et nyt
Hæfteskrift, «Provmsialsamlinger» (1791), hvoraf kun 1. Hæfte udkom.
Det er væsentlig af plantegeografisk Indhold.
F. var udgaaet fra et fromt Hjem, udmærkede sig hele sit Liv
ved Renhed i Sæder og Finhed i Væsen som i Stil. Han var
forud for sin Tid og blev ikke forstaaet af sine Bysbørn. Med
sin kritiske Sans maatte han finde meget i Samtidens kirkelige Liv,
som han ikke kunde bifalde, og maatte – skjønt den stadigste
Kirkegænger – finde sig i at betragtes som Vantroens Repræsentant
af mange. Hans i Sandhed opbyggelige Dødsleje viste, hvad
han i Virkeligheden var. F.s Helbred var tidlig svækket. 1790
fik han et Anfald af Podagra, der blev hævet, men 1791 kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
