Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fallesen, Lorentz Nikolai, 1757-1824, Præst - de Falsen, Enevold, 1755-1808, Justitiarius, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mere glimrende, men ingenlunde helt lykkeligt Afsnit af hans Liv.
I 11 Aar virkede han som Højesteretsassessor, men fandt ved Siden
heraf Tid til at udfolde en frugtbar Forfattervirksomhed, ligesom
han fulgte med i alle de Bevægelser og Strømninger, der gik
igjennem Tiden. Thi F. var et ægte Barn af sin Tid, baade i
litterær og politisk Henseende.
Det var den franske Revolutions Aar, som F. paa denne Maade
tilbragte i Kjøbenhavn. Han var mægtig greben af denne
verdenshistoriske Begivenhed, og han fulgte med den mest levende
Interesse Revolutionens Udvikling. Til en Tid var han en fortrolig Ven
af P. A. Heiberg og Malthe Bruun; han knyttede ligeledes nu et
Venskabsbaand med Rahbek, der i sin Nekrolog over F. siger, at
han allerede ved sin egen litterære Debut havde kastet sine Øjne
paa «Salvini og Adelsons» «genifulde Forfatter», men først nu
personlig mødte ham «ved Musernes, ved Sandhedens, ved Fædrelandets
Alter». Venskabet med Rahbek opløstes først ved Døden, hvorimod
der snart indtraadte en større Kølighed i Forholdet til de to andre,
navnlig efter at F. 1796 til Christian VII’s Fødselsdag havde skrevet
sin Prolog «Festen i Valhal», der under Allusioner til den franske
Rædselsperiode i høje Toner priste «Skjoldungens» Dyder og
Fortjenester. Mellem F. og Malthe Bruun kom det til et fuldstændigt
Brud. I Samtidens Tidsskrifter deltog F. i den offentlige Diskussion;
i 1795 var han en kort Tid Medudgiver af «Borgervennen».
Gjennem sin Fødsel og Opdragelse var F. dansk, og det samme
gjælder den største Del af hans litterære Arbejder. Under Opholdet
i Norge var han imidlertid bleven mere og mere knyttet til dette
Land, og det gik med ham som med mange andre, at han til sidst
følte sig mere som Nordmand, selvfølgelig som en til Fællesstaten
med talrige Baand knyttet Nordmand. Han skrev 1793 «Et Par
Ord om det norske Akademi», hvori han talte Norges Sag i
Anledning af det i hans Øjne retfærdige Krav paa et eget norsk
Universitet. Her fik han tillige Lejlighed til at udtale sig om Forholdet
mellem de to Lande, der for ham tilsammen stode som «Tvillingriget»;
han siger saaledes: «I tvende, ved Havet og et mellemliggende
vidtløftigt Rige, adskilte Lande, som Natur, Klima, Jordbund,
Produkter, Næringsveje, Økonomi, Handel, Sæder, til Dels
og borgerlig Forfatning, har gjort aldeles forskjellige, kan, deres
politiske Forening uagtet, Tænkemaaden rimeligvis ikke være aldeles
ensformig.» Efter hans Mening maatte «det blive klart, at den
Mand, Nordmand eller dansk, som bestemmer sig til at tjene Staten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
