Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fallesen, Lorentz Nikolai, 1757-1824, Præst - Falsen, Christian Magnus, 1782-1830, norsk Højesterets-Justitiarius, Politiker og Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grundlovsforandring, at hvert Amt skulde vælge mindst en Repræsentant
af Embedsklassen og en af Jordbrugsklassen. 1817-21 udgav han
sammen med J. Rein og H. Foss «Den norske Tilskuer». I 1819
kom Statholderen Grev Sandels til Bergen; han fandt Behag i F.
og roste ham for Kongen. I Sept. 1820 valgtes han til Stortingsmand
for Bergens By i Steden for Christie, som ikke vilde
modtage Gjenvalg. I Regeringskredse gjorde man sig Forhaabning om,
at F. paa det kommende Storting vilde føle sig frastødt af de
mange mislige Elementer og blive en Støtte for den gode Sag.
Paa Stortinget i 1821 søgte F. forgjæves gjennem Reglementsforandring
at faa Statsraaderne ind i Tinget, en Forandring, som
han allerede i Dec. 1818 havde udtalt sig for, og som han troede
vilde hæve og løfte det offentlige Liv. I Adelssagen stillede han
– denne Gang Odelstingsmedlem – strax Forslag om Gjentagelse
af den paa de to foregaaende Storting vedtagne Lov om Adelens
Ophævelse, men han hørte til dem, som siden gik ind paa Sagens
Udsættelse, uden at kunne sætte sin Mening igjennem. Det endnu
vigtigere Spørgsmaal om Opgjøret med Danmark behandledes af
en Komité med F. som Formand. Tidligere havde han fortolket
Grundlovens § 93 saaledes, at den danske Statsgjæld skulde være
Norge uvedkommende. Langsomt og modstræbende kom han til
en modsat Erkjendelse, men da han havde faaet Syn for Farerne
ved at nægte Gjælden, stillede han sig frygtløst i Spidsen for dem,
som kæmpede for og drev igjennem Anerkjendelse af
Overenskomsten med Danmark. F. fremsatte en Del Grundlovsforslag, der
sammen med hans Holdning for øvrigt opfattedes som Vidnesbyrd
om et stort politisk Frafald. Forslagene sigtede bl. a. til
Statsraadernes Deltagelse i Stortingets Forhandlinger og Lagtingets
Omdannelse til en mere selvstændig Afdeling af Nationalforsamlingen,
der skulde fremgaa af dobbelt indirekte Valg; Bønderne vilde han
have aldeles udelukkede af Lagtinget. I Forbindelse med de paa
samme Ting fremsatte kongelige Grundlovspropositioner vilde F.s
Forslag have bevirket en indgribende Forandring i Forfatningen.
Under den navnlig i Anledning af Statsgjældssagen stærkt ophidsede
Stemning rejste sig i Maj 1821 mod ham en af de voldsomme
Forfølgelser, der karakterisere det norske Demokrati. Den Maade,
hvorpaa «Grundlovens Fader» behandledes, gjorde et stærkt Indtryk
paa Samtiden. «Aldrig er nogen Mand,» siger J. H. Vogt, «bleven
mere rasende forfulgt og tilhutlet i Tale og Skrift; ikke én gaves
der, som vilde forsvare ham, eller som kunde gjøre det uden Fare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
