- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
59

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fallesen, Lorentz Nikolai, 1757-1824, Præst - Fallesen, Morten Edvard, f. 1817, Officer - Falsen, Christian Magnus, 1782-1830, norsk Højesterets-Justitiarius, Politiker og Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


de Falsen, Christian Magnus, 1719—99, Justitiarius,
en Søn af ndfr. nævnte Enevold de F. (d. 1761), fødtes 12. Dec. 1719,
blev allerede 1737 Kancellisekretær, 1745 virkelig Kancelliraad
og Protokolsekretær i Højesteret, 1750 Justitsraad og 1754 virkelig
Justitsraad samt o. 1760 Assessor i Højesteret. Ligesom Faderen
nærede han Interesse for Scenen og har oversat nogle Skuespil for
Kjøbenhavns Theater, af hvilke enkelte ere trykte.

1765 kom han først til Norge, i det han i Forening med
Admiral H. H. v. Rømeling og Justitsraad B. de Cederfeld blev
Medlem af den Kommission, der skulde undersøge det i Bergen i
Anledning af Extraskatten 18. April s. A. stedfundne Opløb, og som
s. A. ogsaa paalagdes Undersøgelsen af lignende Uroligheder i
Ryfylke; F. anses som den egentlige Forfatter af de to Betænkninger
herover. Maaske som Anerkjendelse af udvist Dygtighed
blev han 29. Nov. s. A. udnævnt til Justitiarius i Overhofretten i
Norge og fungerede som saadan til 1788, da han tog Afsked, efter
at han imidlertid 1766 var bleven Etatsraad og 1776 Konferensraad.
Han afgik ved Døden i Oslo i. Jan. 1799. — 4. Maj 1753 var han
bleven gift med Else Thestrup (f. 1729), en Datter af Etatsraad,
Professor juris og Højesteretsassessor Christian T. og Karen f. Fogh.
Deres eneste Barn var den nedennævnte, som Digter og
Embedsmand højt ansete Enevold de F.

Moe, Tidsskr. f. norsk Personalhist. II, 76 f.
J. S. Munch, Saga III, 307 ff.

H. J. Huitfeldt-Kaas.

Falsen, Christian Magnus, 1782—1830,
norsk Højesterets-Justitiarius, Politiker og Forfatter,
Søn af ndfr. nævnte Enevold de F. (d. 1808), fødtes i Oslo 14. Sept. 1782.
Omhyggelig forberedt blev han Student med Udmærkelse i 1798 og tog i 1802
juridisk Examen. I 5 Aar fungerede han som Prokurator ved Akershus Stiftsoverret,
flyttede derpaa til Kjøbenhavn og blev i 1807 Advokat ved den dansk-norske
Højesteret. Efter Kjøbenhavns Bombardement drog han tilbage
til Norge. Paa Ansøgning af Faderen, der paaberaabte sig
sin egen lange Tjeneste, blev han i 1808, 26 Aar gammel,
Sorenskriver i Follo. I denne Stilling tilbragte han paa sin Ejendomsgaard
Vollebæk i Aas 6 Aar, uden Tvivl de lykkeligste i hans Liv,
indtil Aaret 1814 kaldte ham til Deltagelse i det politiske Liv, som
da tog sin Begyndelse i Norge. Medens hans Broder, Byskriver
Carl Valentin F. (til sidst Stiftamtmand i Christianssand, f. 1787
d. 1852) i Throndhjem satte sig i Spidsen for en Adresse til Prins

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free