- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
53

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Falkenskjold, Seneca Otto, 1738-1820, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter Virksomhed paa en større Skueplads bragte ham til snart
(1769) at søge Ansættelse i den russiske Hær under den Krig mellem
Rusland og Tyrkiet, der var udbrudt i Aaret 1768. Han fik Stilling
som Oberstlieutenant i Ingeniørerne og udmærkede sig i den Grad
baade ved Intelligens og personlig Tapperhed, at han var en af de
12 første Officerer, der opnaaede den nylig oprettede St. Georgs-Orden.
Ogsaa avancerede han til Oberst, og en glimrende Karriere
i den russiske Hær syntes at ligge aaben for ham.

Imidlertid var Struensee kommen til Magten her hjemme. Faa
alle Punkter skulde der reformeres, og Struensee trængte til Mænd,
der ikke hang i gamle Fordomme. Da blev hans Opmærksomhed
henledt paa F., der baade var en ypperlig Officer, havde set sig
godt omkring i Verden, havde deltaget i to store Krige og havde
nøje Kjendskab til tvende Stormagtshære. Han lod ham altsaa
kalde hjem, og F. fulgte, om end nødig, Kaldet. Paa Vejen
hjem ad havde han i Petersborg Lejlighed til at se den Forbitrelse,
som Struensee her havde vakt ved at ville fjærne den dansk-norske
Stats Politik fra den nøje Samvirken med Rusland, særlig med
Hensyn til Sverige, der i de nærmest foregaaende Aar havde været
betegnende for den ældre Bernstorffs Ledelse af Statens ydre Politik.
Efter hvad han selv fortæller, blev han af de tvende Mænd, der i
dette Øjeblik havde den største Indflydelse paa den udenrigske
Styrelse i Rusland, Panin og Saldern, stærkt opfordret til at følge
Kaldelsen hjemme fra for i Kjøbenhavn at modarbejde den
antirussiske Strømning. Dette gjorde han ogsaa, da han kom hjem,
og maaske virkede hans Forestillinger med til, at Struensee
besluttede at forsøge en Tilnærmelse til Rusland. Han sendte F.
selv (1771) til Petersborg med Tilbud om at ville lade danske
Krigsskibe forene sig med den russiske Flaade i Middelhavet under dens
Kampe med Tyrkerne; men denne Sendelse slog ganske fejl, da
Rusland aldeles ikke brød sig om Hjælp mod Tyrkerne. Imidlertid
var F. efter sin første Hjemkomst fra Rusland bleven Oberst ved
Livregimentet, og da hans mislykkede Sendelse til Petersborg var
endt, fik han Sæde som Deputeret i Generalitets- og Kommissariatskollegiet.
Han tilraadede i denne Stilling forskjellige Forandringer
i Hærvæsenets Ordning. Ogsaa gjaldt han for at være en nær
Tilhænger af Struensee, og han modtog forskjellige Pengegaver af
Statskassen, som Struensee fik anvist ham.

Hvis man kan stole paa hans egne Meddelelser, saa han
imidlertid klart det uholdbare i Struensees Stilling og var ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free