- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
49

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Falckenthal, Tobias Friedrich, 1754-1820, Kirurg - Falk, Bo, -1350-

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som Overkirurg og Meddirektør ved Søkvæsthuset og som Læge
ved Søkadetkorpset. Paa Slagdagen 2. April 1801 fik han rig
Lejlighed til at udfolde hele sin overordentlige Energi og operative
Færdighed. Da hans Amputationsknive efterhaanden vare blevne
sløve, lod han fra den nærmeste Isenkræmmer hente et Dusin
Barberknive, fæstnede Bladet paa Skaftet ved Hæfteplasterstrimler
og foretog saa med disse endnu 18 Amputationer samme Aften.
1805 blev han Medlem af det nyoprettede Sundhedskollegium, og
s. A. erholdt han Diplom som Æresdoktor fra Kiels Universitet.
Ved Aabningen af det nye, under hans Medvirkning oprettede
Hospital for Søetaten i Nyboder 1806 blev han Medlem af dets
Direktion og virkede fremdeles kraftig for Reformers
Gjennemførelse paa Sømedicinalvæsenets Omraade. 1806 blev han Medlem
af den angaaende Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset paa Christianshavn
og Tugthuset paa Møen nedsatte Kommission. Han døde
29. Juni 1820. Callisen har i det kirurgiske Akademis Votering
om Overlægeposten ved Søkvæsthuset udtalt sig ugunstig om sin
tidligere Myndlings Karakter og — samtidig med at anerkjende hans
fremragende Dygtighed — stærkt beklaget sig over hans Færd mod
sig; det er heller ikke usandsynligt, at F. i sin meget energiske
Fremadstræben kan have forsyndet sig mod Taknemmelighedens
Krav, hvorved det dog maa tages i Betragtning, at Lærlingen
aabenbart efterhaanden kom til at overgaa sin Mester som praktisk
Kirurg, hvad der maaske i og for sig hos denne kan have
fremkaldt en mindre venlig Stemning.

Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen II, 556 f.
Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 4. Udg.
Bibl. f. Læger I (1821), 451 f.
Erslew, Forf. Lex.

Jul. Petersen.

Falk, Bo, —1350—. Af dette Navn har der i det 14.
Aarhundrede levet flere (4) forskjellige Adelsmænd. Alt 1325 nævnes en
B. F. blandt Kongens Forlovere, da Hr. Ludvig Albertsen overgav
Hammershus, og han er vel den samme, som 1329 med Eske Krage
paa Kongens Befaling fangede Bisp Tyge af Børglum, hvorfor de
bandsattes og senere udelukkedes fra det mellem Bispen og Grev
Gert 1337 sluttede Forlig. Dog synes denne B. F. nærmest at have
hørt til Grev Gerts Tilhængere, da han nævnes paa dennes Side
1332 i Forliget med Kongen og Grev Johan. Han er altsaa sagtens
forskjellig fra den B. F., som 1334 i Saxkjøbing beseglede en
Kontrakt mellem Junker Otto og Grev Johan af Henneberg. 1338 var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free