Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faber, Peter Christian Frederik, 1810-77, Telegrafdirektør og Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Den hyppigst, i alt Fald af de fleste Struber
sungne danske Sang har P. Faber til Forfatter: «Den
tapre Landsoldat». Den blev til umiddelbart efter, at
Indkaldelsesordrene vare blevne udstedte i Slutningen
af Marts 1848, og er, som det hyppigst var Tilfældet
med Texter til Musik af Emil Horneman, skreven til
den alt foreliggende færdige Melodi. Komponisten
spillede denne for F., og Vers for Vers, for største
Delen undfangne under Vandring i Kjøbenhavns Gader,
blev Sangen af Forfatteren afleveret i Musikhandelen
paa Amagertorv. I Tusender af Exemplarer sendtes den
efter Hæren og satte sig strax saa fast i dennes som
i den øvrige Befolknings Sind, at ingen anden Sang
nogen Sinde har været saa folkelig i Danmark. Denne
Popularitet skyldtes i lige Grad den letfattelige,
taktfaste Marchemelodi og de jævne, alt andet
end tyrtæisk opflammende Ord, som dog just ramte
Sømmet paa Hovedet ved i de forskjellige Strofer
ganske stilfærdig at fremdrage de Momenter, der
for en almindelig Betragtning maatte staa som
de afgjørende for Krigens Udbrud og Forsvarets
Nødvendighed. «Kong Frederik VII’s udtrykte Billede»
har en norsk Litteraturhistoriker kaldt denne
Sang; med Henblik paa Kongens bedste Egenskaber:
hans Danskhed, hans Jævnhed og hans Humor, er
denne Sammenstilling ikke saa ilde. Han belønnede
Forfatter og Komponist af «Den Gang jeg drog afsted»
med Ridderkorset.
Længe inden F. skrev sin Nationalsang, var han i
Studenter- og Kunstnerkredse kjendt som humoristisk
Forfatter og Visedigter. Som Alumnus paa Borchs
Kollegium fejrede han med sine Sange Samlivets Fester,
her skrev han den bekjendte Tivolivise «Og dersom du
morer dig daarlig» sammen med J. F. Hagen og Ad. Steen
saa vel som Studenterkomedierne «Familien Oxhall
eller Fiskebløderen i Tivoli» og «Stegekjælderen eller
den fine Verden», hvilken sidste senere gik over paa
Privattheatrenes Repertoire og utallige Gange under
hjærtelig Latter over dens noget grovkornede Komik
har fremmanet det kjøbenhavnske Lokalbillede fra
Fyrrerne med dets Ingredienser af Stænderliberalisme,
Presseforfølgelse og Italienerbegejstring. Fra
Krigsaarene stamme den lille dramatiske Situation
«De ventende» og Romancecyklen «Den sidste Aften»
(«I Gaar jeg fik min Trøje»). Fredelige, ja idylliske
Anledninger stemte dog oftest F.s Lyre, saasom Børne-
og Julefester i Hjemmet, selskabelige Sammenkomster
o. l., og skjønt disse Lejlighedsdigte af F. i en
ganske ualmindelig Grad bære Øjeblikkets næsten
improvisatoriske Præg, have deres sprudlende Lune,
deres uventede Pudsigheder og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
