- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
3

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faaborg, Theodor Christian, 1814-64, Officer - Faber, Andreas Villiam, 1847-83, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Negeremancipationen. I Juni 1849 kom han tilbage til
Danmark og ansattes først i General Ryes Stab;
senere blev han Stabschef ved Generalkommandoen paa
Als. Under det næste Aars Felttog var han Souschef
ved 2. Armédivision og deltog i Slaget ved Isted.

Efter Krigen var F., som i 1851 erholdt Majors
Karakter og i 1853 blev Major i Generalstaben, virksom
i forskjellige Stabe som Souschef og Stabschef,
ligesom han ogsaa foretog en Tjenesterejse paa et Aar
til Tyskland, Frankrig og Italien. Ved Hjemkomsten
i 1856 blev han Stabschef hos Arveprins Ferdinand,
der var kommanderende General paa Sjælland,
men i 1858 udtraadte han af Generalstaben og
udnævntes til Oberstlieutenant og Kommandør for
4. Linjeinfanteribataillon. I sin nye Stilling vandt
han ogsaa megen Anseelse og forlagdes i 1862 med sin
Bataillon til Ekernførde, hvor han optraadte energisk
under ofte vanskelige Forhold.

Ved Mobiliseringen i 1863 blev F. Kommandør for
4. Infanteriregiment og erholdt i Dec. Obersts
Karakter. I Marts 1864 fik han Befalingen over
4. Brigade og deltog som dens Chef i Dybbøls Forsvar,
særlig i Fægtningen 17. Marts. Efter Vaabenhvilen
Slutning besatte Brigaden Nordlandet paa Als med
6. og Kjær Halvø med 4. Regiment. Imod det sidste
Punkt rettede Preusserne 29. Juni om Morgenen deres
Angreb, og det faldt saaledes i Oberst F.s Lod at
gjøre de første Forsøg paa at afværge det. Med stor
Energi og Uforfærdethed kastede han sig imod Fjenden;
først saaredes han i Laaret, men vedblev dog til
Hest at føre Kommandoen; saa fik han et Strejfskud
i Foden og til sidst et Skud gjennem Brystet. Han
faldt i Fangenskab og udaandede 2 Dage senere paa et
preussisk Feltlasaret i Øster Snogbæk. Han jordedes
paa Dalum Kirkegaard, og Kammerater rejste ham der en
Mindesten. — F., der var en særdeles dygtig Officer,
blev 20. Nov. 1847 gift med Johanne Ida Mathilde
v. Scholten, f. Kristensen, en Datter af Major
og Redaktør Chr. K. og Enke efter Postkontrollør
F. v. S.

P. N. Nieuwenhuis.


Faber, Andreas Villiam, 1847—83, Forfatter, Søn
af nedennævnte P. C. F. F., blev født i Kjøbenhavn
2. Jan. 1847, tog 1865 Artium ved det v. Westenske
Institut, Aaret efter Philosophicum og studerede i
nogle Aar Medicin, men afbrød dette Studium for at
tage Ansættelse som Assistent i Statstelegrafens
Sekretariat, hvilken Stilling han beklædte, da
han 1. Maj 1883 afgik ved Døden efter længere Tids
Brystsyge, mod hvilken han forgjæves havde søgt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0005.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free