- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
645

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Eyben, Frederik Greve, 1770-1825, Diplomat - v. Eynden, Albrecht Philip, 1665-1731, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til dansk Lensgreve. Han blev 1803 gift med Dorothea
Caroline Elisabeth v. Veltheim (d. 1811) og efterlod
en Søn, der døde i Meklenborg som Landdrost, og med
hvem den grevelige Linje er uddød, og en Datter, der
ægtede hans tidligere Sekretær og senere Efterfølger
i Gesandtskabet i Frankfurt, Baron Fr. v. Pechlin.

P. Vedel


v. Eynden, Albrecht Philip, 1665-1731, Officer, var af
hollandsk Herkomst, men vistnok norsk af Fødsel. Hans
Fader, Philip v. E., var Major i vesterlenske
Regiment og en Tid Kommandant i Christianssand, men
døde i hollandsk Tjeneste; hans Moder hed Magdalene
Petronelle de Place. A. v. E. traadte 1685 ind i
Drabantgarden med Lieutenants Rang, men kom efter
2 Aars Forløb til sjællandske Infanteriregiment,
hvor han 1692 blev Kapitajnlieutenant, 1694
Kapitajn. Med Hjælpetropperne gik han 1700 til
Sachsen som Brigademajor og 1701 til Nederlandene
som Oberstlieutenant ved 1. Bataillon af Prins Carls
Regiment. 1704 blev v. E., der s. A. var bleven saaret
i Slaget ved Hochstedt, Oberst og kaldt hjem for at
overtage Kommandoen over fynske gevorbne Regiment,
som han førte i Skaane 1709-10 og i Nordtyskland
1711. S. A. blev han Generalmajor og 1712, efter at
have været med ved Erobringen af Stade, Kommandant
i denne Fæstning. Aaret efter fratraadte han baade
Kommandantskab og Regiment for som Deputeret at træde
ind i Generalkommissariatet for Felthæren. Som Tegn
paa Kongens Tilfredshed med hans Virksomhed i denne
vigtige Post blev han 1714 Ridder af Danebrog og 1715
Generallieutenant. Da man i Jan. 1716 frygtede for,
at Carl XII over Isen skulde gjøre Landgang paa
Sjælland, udnævntes v. E. til «Interimschef» over
Armeen, der fra forskjellige Sider blev trukken til
Fyn for samlet at gaa Fjenden i Møde, men Tøbruddet
gjorde Ende paa Carl XII’s Planer og dermed paa v. E.s
Kommando. Efter at v. E. havde været med ved Lejren
om Kjøbenhavn i Efteraaret 1716, blev der i Juli
1717 atter tiltænkt ham en særlig Kommando, nemlig
over en projekteret Landgangsexpedition til Gulland,
men 14 Dage senere blev denne Plan atter opgivet,
og v. E.s tjenstlige Virksomhed bestod dernæst i en
Række Mønstringer, Kommissioner og Overkrigsretter
saa vel i Danmark som i Norge, i det den lange
Krigsperiode i Hjemmet og endnu mere Afgivelsen af
Hjælpetropper til fremmede Magter havde givet rig
Anledning til Forviklinger af forskjellig Art. 1725
tog v. E. Afsked af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0647.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free