- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
643

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Exner, Johan Julius, f. 1825, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Farver, end Civilisationen ellers tillod, gjorde det
lettere at opnaa en kunstnerisk, særlig en malerisk
Virkning. Denne Bevægelse greb ogsaa E.; en Studie af
«En Amagerkone, der tæller sine Penge efter», som blev
kjøbt til den kgl. Malerisamling, viste ikke alene,
hvilket Herredømme den flittige Kunstner havde vundet
over sine Midler, men ogsaa det psykologiske Blik,
som giver hans Billeder deres største Tiltrækning. Et
Vink om ikke at nøjes med, hvad han her, ligesom
mere tilfældig, havde grebet ud af Livet, men at
opsøge denne ejendommelige Landbefolkning i dens
eget Hjem og aflure den levende Træk af dens Liv
slog Rod hos Kunstneren, og det næste Billede,
«Et Besøg hos Bedstefaderen», skabte en Succes,
der aabnede ham en lang og glædelig Kunstnerbane
(1853). Udstillingsmedaillen og Erhvervelsen af
Billedet til Nationalsamlingen bleve de første
Mærkepæle for en rask fremskridende Udvikling. Med
stedse større Sikkerhed i Anordningen af tit meget
komplicerede Grupper forbandt sig en fin Følelse for
Farveharmonien i de brogede Nationaldragter og de
gamle Bondestuer, hvortil Optrinnene tit, dog næsten
altid med et heldig gjengivet Blik ud til det fri,
vare henlagte, og et elskværdigt Lune, et mærkeligt
Blik for de Former, hvorunder Sjælelivet kommer til
Orde, samlede det hele til Kunstværker, hvori kun
savnedes en noget større Energi i Foredraget. Efter
at en Række Amagerbilleder i flere Aar havde samlet
Publikum, søgte Kunstneren ud paa Sjælland til «Et
Bondegilde i Hedeboegnen» (1856), førtes derpaa af
Kunstakademiets Rejseunderstøttelse i 2 Aar (1857-58)
til Italien, saa var det Sverige, saa atter Sjælland
eller Amager, saa Fanø, der tiltrak ham og gave ham
Æmner til gode Billeder. Men han fik ogsaa Øjet op
for, at Livet i de saakaldte højere Stænder lod sig
gjengive med malerisk Virkning. «Christian Winther
paa Spaseretur» (til de Lehmannske Digterbilleder) og
flere Portrætgrupper, som ved det smukke Sammenspil
mellem Figurerne danne sande Livsbilleder fra den
dannede Middelstand, ere Exempler i denne Retning. –
I 1863 havde E. ægtet Inger Henriette Sophie
Ringsted. 1864 blev han Medlem af Kunstakademiet
i Kjøbenhavn, 1866 i Stockholm, 1876 fik han
Titel af Professor, og i en længere Aarrække har
han været Lærer ved Kunstakademiets Skoler. 1890
valgtes han efter Etatsraad Heinr. Hansens Død til
Udstillingskomiteens Formand. En Mængde af hans
Arbejder er gjengiven i Lithografi, nogle tillige i
Kobberstik.

Illustr. Tid. 1862, Nr. 168.
Weilbach, Konstnerlex.

Ph. Weilbach.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0645.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free