- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
627

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ewald, Johann, 1744-1813, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vare ikke gunstige for hans Avancement, men ved et
Aaret efter hans Hjemkomst udgivet fortjenstfuldt
Skrift om den lille Krig tildrog han sig fornyet
Opmærksomhed i de hessiske Kredse, saaledes bl. a. hos
Prins Carl, der var dansk Feltmarskal, og denne
skaffede ham 1788 Ansættelse i Danmark, hvortil hans
Skæbne og Slægt fra nu af knyttedes.

Han udnævntes strax til Oberstlieutenant og
Chef for det under Oprettelse værende slesvigske
Jægerkorps og Aaret efter tillige til Chef for
2. slesvig-holstenske Bataillon let Infanteri, der dog
kort efter nedlagdes. E. udfoldede i denne Stilling
en Virksomhed og fik en Betydning, der gik langt
ud over det almindelige. Ved sine Lærebøger, sine
vækkende Foredrag for Befalingsmændene og fremfor alt
ved sit Talent og sit indgaaende Kjendskab til Faget
gjorde han Jægerkorpset til en Mønsterafdeling for
let Infanteri, og han blev banebrydende her hjemme
som Skaberen af den spredte Ordens Taktik. Det
lykkedes vel ikke E. at faa gjennemført, at alt
Fodfolket blev uddannet efter hans System, og i
den lange Fredsperiode, der indtraadte kort efter
hans Død, stagnerede Udviklingen her som overalt, og
Lineartaktikkens stive Former beholdt Overhaand, men
den Raskhed og Lethed, hvormed vore Jægerbatailloner
bevægede sig i Krigen 1848-50, viste, at E.s Aand
var levende i Hæren, og i vore Dage er den spredte
Orden anerkjendt som Fodfolkets Hovedkampform.

1795 blev.E. Oberst, 1802 Generalmajor. 1803,
med hvilket Aar den mere pædagogiske Side af
hans Virksomhed ligesom fandt en Afslutning, blev
der givet ham Kommandoen over Avantgarden af det
Korps, som Kronprinsen ved Franskmændenes Erobring
af Hannover sammendrog ved Ejderen, og i den saa
at sige permanente Lejr, som den danske Hær under
vexlende Forhold og Former fra nu af dannede, var
E. til sin Død den selvskrevne Fører for den Del,
der laa Grænsen og Fjenden nærmest. I 1806, under
Hævdelse af Nevtraliteten, blev han med sit Korps
indviklet i Kampene ved Lybek mellem de franske under
Bernadotte og Murat og Preusserne under Blücher og
havde ved denne Lejlighed et personligt Sammenstød
med den overmodige Murat; i 1807, efter Nederlaget
ved Kjøge og Kjøbenhavns Kapitulation, sendtes han
fra Holsten over til Øerne for at raade Bod paa
Forvirringen; i 1808-9 dannede hans Korps Teten af
Hæren, der skulde gjøre Landgang i Skaane; i Foraaret
1809 gik han paa ny til Hertugdømmerne for at afværge
et formodet engelsk Angreb; dette udeblev dog, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0629.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free