Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ewald, Enevold, 1696-1754, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sidstnævnte Sted stod den Gang Pietismen i sin højeste
Flor, og E. paavirkedes meget stærkt af dens
indtrængende og vækkende Forkyndelse. Han gjenoptog
her sin flittige Bibellæsning og opnaaede, om end
ikke uden Anfægtelser, at komme til aandelig Hvile i
en fast Tillid til det aabenbarede Ord; hans Kjendskab
til Bibelen var enestaaende, og de store Flidsværker,
som han senere forfattede, havde deres sikre Grund i
disse Ungdomsstudier. Efter at være vendt tilbage til
sit Hjem optraadte han her som den første Forkynder
af den pietistiske Kristendomsopfattelse; han holdt
Forsamlinger, prædikede og katekiserede og havde
stort Tilløb fra hele Egnen; det kirkelige Tilsyn
holdt ikke af denne Bevægelse. Han udgav ved denne Tid sine første
Smaaskrifter, baade i bunden og ubunden Stil.
Da i Aaret 1727 det store Waisenhus oprettedes i
Kjøbenhavn, kaldtes E., der var bleven bekjendt i
Hovedstaden ved gjentagne Besøg og Gjæsteprædikener,
til Lærer og et Par Maaneder efter til Præst ved
denne Opdragelsesanstalt. Hans Virksomhed her
faldt i to Perioder; i de første Aar vakte han
Opsigt ved sin Veltalenhed og ved de Tanker, han
fremsatte, senere gik han mere og mere op i sine
lærde Værker. E. synes at have været den første,
som bragte Pietismen til Kjøbenhavn; hans Prædikener
havde stort Tilløb; selv da Waisenhuset var brændt,
og der maatte holdes Gudstjeneste i Ridehuset,
flokkedes rige og fattige om hans Talerstol; «en
større Prædikant og Katekisator haver Danmark næppe
haft», siger en samtidig. Det var dog ikke blot den
Inderlighed og den Veltalenhed, hvormed han forstod
at fremsætte sine Tanker, der droge Folk til ham, men
ogsaa de efter Tidens Lejlighed kjætterske Meninger,
han fremsatte. Saaledes vovede han at paastaa, at der
maatte skjelnes mellem den indre, sande Kristendom
og den udvortes Kirke med dens Naademidler, og at
Mennesket først efterhaanden kunde vinde Naade hos
Gud ved Selvopdragelse i Taalmodighed og Troskab;
ligeledes krævede han Taalsomhed over for anderledes
troende. Følgen blev da ogsaa, at han droges ind i
den forargelige Strid mellem Hovedstadens Præster
og underkastedes Forhør og andre Ubehageligheder;
han beholdt dog sit Embede mod at holde en Kapellan,
som var fri for hans Anfægtelser med Hensyn til
Absolutionen (1734).
Der havde i disse Aar samlet sig en talrig fri
Menighed om E., men senere synes denne igjen til Dels
at have opløst sig, og det blev vanskeligt for ham
at komme ud af det med de meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
