Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Estrup, Jacob Brønnum Scavenius, f. 1825, Statsmand - Estrup, Peder, 1756-1818, Skolemand, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
søge andre og sætte sig i personligt Forhold til dem. Maaske staar
det i nogen Forbindelse hermed, at E. i en ganske usædvanlig
Grad nyder, hvad nok saa højtstaaende og udmærkede Mænd ingenlunde
altid erhverve sig, nemlig personlig Respekt, dette, at ingen
falder paa at glemme, hvem han er, dette, ved den blotte
Fremtræden at øve Paavirkning. I politisk Henseende har dette ofte
været E. en Force, og det har bidraget sit til, at hans Politik og
hans Person ere blevne og ere vedblevne at være Samlingsmærket
for Højres forskjellige Afdelinger.
E.s politiske Livsgjerning er ikke sluttet endnu, men noget af,
hvad han havde sat sig for at føre igjennem, er opnaaet. Dommen
over hans Værk og hans Stræben vil tilhøre en senere Eftertid.
Men Historien vil ikke nægte ham den Anerkjendelse, som den
skjænker de Mænd, lykkelige eller ulykkelige, der uegennyttig have
sat deres Existens ind paa at legemliggjøre Tanker, som kraftig
have trivedes i deres Samtid.
M. P. Friis.
Estrup, Peder, 1756-1818, Skolemand, Præst,
sidstanførtes Farfader og næstforriges Fader, blev født 6. Okt. 1756 i Nibe, hvor
hans Fader, Christen E., der tidligere havde været Forpagter paa
Lindenborg, den Gang levede; hans Moder, Magdalene f. Engelstoft,
døde ved hans Fødsel. Kun 2 Aar gammel mistede han ogsaa sin
Fader, og han blev nu antaget i Søns Sted af Morbroderen, den
senere Provst, Mag. Chr. Engelstoft (s. ovfr. S. 523), af hvem han
ogsaa dimitteredes til Universitetet 1772. Ved Universitetet nød
han saa vel af Lærerne som af sine medstuderende den største
Anerkjendelse for sine fortrinlige Kundskaber, navnlig i Græsk.
Han underkastede sig saa vel filologisk Skoleembedsexamen som
theologisk Attestats. 1782 tog han Magistergraden og blev samme
Aar Hører ved Kjøbenhavns Skole. I denne Stilling giftede han
sig (1785) med den jyske Provstedatter Gedske Cathrine Jungersen
(d. 1830 i Kjøbenhavn). Fra Kjøbenhavn forflyttedes han 1788 til
Rektorembedet i Randers og tilbragte her 15 lykkelige Aar,
anerkjendt som en udmærket Skolemand. Ugunstige økonomiske
Forhold i Forbindelse med Ulyst til at bøje sig ind under den nye
Undervisningsplan, som paatænktes for de lærde Skoler, bevirkede,
at han søgte gejstlig Befordring. 1803 kaldtes han til Sognepræst
i Nykjøbing paa Falster, men vendte allerede samme Aar tilbage
til Randers som Sognepræst ved St. Mortens Kirke og Provst i
Støvring Herred. Men Præstegjerningen blev aldrig for ham, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
