Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Estrup, Jacob Brønnum Scavenius, f. 1825, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grundloven indeholdt, derunder navnlig dens § 25. Og naar Maalet er
klart, gaar det i Henseende til Taktikken under en lang politisk
Kamp altid til en vis Grad efter Guizots Regel: «On se conduit
au jour le jour, selon la prudence et la nécessité». Til E.s Opgaver
hørte ved Siden af Hævdelsen af den forfatningsmæssige Magtfordeling
tillige Styrkelsen af Landets Forsvar i Henseende til Personel,
Materiel og Tilvejebringelsen af faste Støttepunkter, særlig ved
Kjøbenhavn, hvor Landets Hovedforsvar efter sagkyndiges Anskuelse
maatte koncentreres, efter at Flaadeudviklingen andensteds
havde gjort det umuligt for den danske Flaade at forebygge et
Bombardement af Hovedstaden fra Land- og Søsiden. Til
Løsningen af sine Opgaver medbragte E. foruden de Betingelser, der
laa i hans egen Karakter og Personlighed, og foruden den
ubetingede Tillid, som han nød hos Kongen, i Landstinget og hos en
betydelig Del af Befolkningen, end videre en særdeles gunstig
Forudsætning i den Ensartethed og den politiske Evne, der prægede
det øvrige Ministerium, af hvilket endnu kun hans betydeligste Støtte,
Justitsminister Nellemann, er tilbage.
At skildre E.s Regeringsvirksomhed vilde være enstydigt med
at skrive Danmarks politiske Historie fra 1875-90. Det kan ikke
gjøres paa de Blade, som her staa til Raadighed, og Tiden til
denne Gjerning er heller ikke inde endnu. Kun en Række
Hovedpunkter maa kortelig berøres.
Efter at der allerede i de nærmest foregaaende Aar var
forelagt betydningsfulde Forsvarsforslag, forlangte Ministeriet E. i
Rigsdagssamlingen 1875-76 overordentlige Bevillinger til Beløb 33 Mill. Kr.
En Del af Folketingets Flertal gjorde et Tilbud om en Bevilling paa
30 Mill. Kr., der imidlertid dels skulde anvendes til de saakaldte
«flydende Forter», dels var betinget af Vedtagelsen af en Indkomstskat.
Folketinget opløstes, og nye Valg fandt Sted 25. April 1876.
Resultatet var et stort Nederlag for Højre: Partiet tabte 15 Kredse,
og i det nyvalgte Folketing talte Venstre 74 Medlemmer. Efter
dette ansaa Ministeriet det for unyttigt i de nærmeste Aar at drage
Forsvarssagen frem. Ikke des mindre var Spændingen fremdeles
stærk imellem Venstre og Regeringen. I Juli 1876 erklærede J. A.
Hansen paa et Møde i Haslev, at Regeringen skulde «jages væk
ligesom Holstein-Holsteinborg», og i næste Rigsdagssamling blussede
Kampen op paa Finansloven. Striden grupperede sig om de
bekjendte «5 konstitutionelle Punkter». I Fællesudvalget gav
Mindretallet (Venstre) vel efter paa flere Punkter, men fastholdt Stiftsmidlerne og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
