- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
604

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Estrup, Hector Frederik Janson, 1794-1846, Historiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paavirkedes E. stærkt af sin Svoger, Historikeren
Professor L. Engelstoft (ovfr. S. 526); skjønt han
tog theolog. Embedsexamen med Udmærkelse (1815)
og ogsaa senere havde til Forsæt at søge præstelig
Virksomhed, drev en stærk Tilbøjelighed ham hen
imod den videnskabelige Bane og især de historiske
Studier. Allerede 1814 havde han vundet Universitetets
Guldmedaille for en Afhandling om Trældommen blandt
de gamle Skandinaver, og 1817 disputerede han for
Doktorgraden om Hierarkiets Skikkelse i Danmark i det
13. Aarhundrede, særlig belyst ved Kardinal Vilhelm
af Sabinas Sendelse.

E. drog nu udenlands med offentlig Understøttelse og
ved privat Hjælp – i hans Hjem var der stadig trange
Kaar –, og overalt, hvor han færdedes i de 3 Rejseaar
(1817-20), viste han en ejendommelig Lyst og Evne
til at tage fat paa reelle Opgaver, hvorimod han
synes i mindre Grad at have søgt til Universiteter og
Forelæsninger. I Dresden, Wien og Venedig studerede
han i Arkiverne og blev mange ukjendte Aktstykker
og Oplysninger vár. I Egnen ved Verona foretog han
Undersøgelser over formentlige Efterkommere af de
gamle Cimbrer, i Roms Manuskriptsamlinger ledte han
efter Breve vedrørende Nordens Kirkehistorie, og han
udarbejdede paa Grundlag af gamle Kort en Afhandling
om Karthagos Topografi. Men overalt nød han tillige
Naturens og Kunstens Skjønhed og knyttede ved sin
muntre, naturlige Optræden Venner til sig. Han var
opmærksom Iagttager af de aandelige Bevægelser og
gav Meddelelser om kirkelige Forhold i Schweits og
i Frankrig, til hvilke Lande han begav sig efter et
Aars Ophold i Italien. I Paris skrev han sit smukke
Skrift «Bemærkninger paa en Rejse i Normandiet i
Efteraaret 1819» (udkom 1821) og indsamlede af franske
Legationsberetninger Oplysninger om Frankrigs Forhold
til Norden i Tiden 1663-89. Ikke mange Historikere
hjembragte fra deres Uddannelsesrejse saa planmæssig
indsamlede Frugter som E.

I hvor høj Grad E. dog paa samme Tid havde erhvervet
sig Overblik og Modenhed, fik han Lejlighed
til at godtgjøre ved sin dygtige Undervisning i
Borgerdydskolen i Kjøbenhavn, ved Forelæsninger
paa Universitetet, ved forskjellige snart efter
offentliggjorte Skrifter og deriblandt ved den
Lærebog i den almindelige Verdenshistorie, til
hvilken han da lagde Grunden, og som udkom 1826,
en af vore bedst gjennemtænkte og mest tankevækkende
Lærebøger, udmærket ved Klarhed og sikkert Syn paa
Hovedpunkterne. 23. Juli 1822 beskikkedes han til
Lektor i Geografi, Historie og Statistik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0606.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free