Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esmarch, Heinrich Peter Christian, 1745-1830, Rektor - Esmarch (Esmark), Jens, 1763-1839, Geolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alsidig Forfatter; for største Delen i Programmer har han saaledes
behandlet Historiens Filosofi, oversat Virgils Georgica og Galaterbrevet,
givet «Anleitung zu Sokratischen Ausarbeitungen in lateinischer
u. deutscher Sprache» og «Anfangsgründe der Naturgeschichte,
welche zugleich zur Uebung in der latein. Sprache dienen
können» samt i en Række af Programmer givet Bidrag til den
slesvigske Flora. 1774 skrev han en Ode: «Die Glückseligkeit
Dänemarks».
Kordes, Schlesw.-Holst. Schriftsteller-Lex.
Lübker u. Schröder, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
S. B. Thrige.
Esmarch (Esmark), Jens, 1763-1839, Geolog,
født 31. Jan. 1763 i Hovlbjærg i Aarhus Stift, hvor Faderen, Provst Hans Jørgen E.,
var Sognepræst. Moderen, Else Cathrine f. Lassen, var Datter af
Jubelpræsten Laurids L. i Holbæk og Udby. Allerede som Skolediscipel
viste E. sin Lyst til Naturvidenskaberne. Han havde tilfældig faaet
fat i en gammel Lærebog i Kemi og forskaffede sig Midler til at
gjøre Forsøg ved at forfærdige Pibedæksler, støbe Knapper og
lignende smaa Fingerfærdigheder, som han gjorde i Penge. Som
Berzelius siger i sin Nekrolog over ham, kan kun den, der har
vandret samme Vej, forstaa den Fryd, der fyldte E., hver Gang et
Forsøg lykkedes med de primitive Apparater. E.s Fader havde
bestemt Sønnen til den gejstlige Stand og saa kun ugjærne hans
stedse stigende Interesse for Naturvidenskaberne. E. blev Student
1784 fra Randers lærde Skole og begyndte paa det theologiske
Studium, men vendte sig hurtig til sin gamle Kjærlighed og kastede sig
over Naturfagene og Medicinen. Han gjorde et Par Aars Hospitalstjeneste,
men opnaaede paa Professor Brünnichs Anbefaling med
kgl. Understøttelse at blive sendt til Bjærgseminariet i Kongsberg
for at lægge sig efter Mineralogi og Metallurgi. Nu var E. kommen
paa sin rette Hylde; i Løbet af 2 Aar tog han Bjærgexamen i
Kongsberg og juridisk og geometrisk Examen i Kjøbenhavn, hvorpaa
han fik Bestalling som Landmaaler. 1791-92 studerede han
ved Bjærgværksskolen i Freiberg under A. G. Werner, et Tidsrum,
som satte uudsletteligt Mærke paa hele E.s senere videnskabelige
Virksomhed: han blev ivrig Neptunist til sin Død. Fra Freiberg
gik E. til Chemnitz, hvor han gjennemgik et Kursus i Mineralkemi,
hvorved han erhvervede sig en Duelighed i Blæserørsanalyse, som
selv Berzelius beundrer. Efter at have besøgt Bjærgværkerne
i Siebenbürgen, Polen og Schlesien lagde han Hjemvejen over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
