Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eskil, -1181, Ærkebiskop i Lund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
svensk Ærkebisp bestemte Pallium. At E., som man
har sagt, skulde være bleven fortrydelig over
Oprettelsen af de to nordiske Ærkebispedømmer og
den dermed forbundne Beskæring af hans Provins, er
der med hans kirkelige Anskuelse næppe Grund til at
antage. Ud paa Aaret 1153 modtog han Budskabet om
sin Ven Bernhards Død, og allerede næste Aar finde
vi ham igjen paa Vejen til Clairvaux; men forinden
havde han og Skaaningerne sagt sig løs fra Kong
Svend, der, forsagt over denne og anden Modgang,
var gaaet i Landflygtighed (1154). I Clairvaux
besøgte E. hyppig sin Vens Grav og forrettede der
sin Andagt; han var derpaa en Tid lang i Frankrig,
hvor han fik Løfte om, at der skulde blive sendt
en Karthevserbroder til Danmark for at udse et
passende Sted til et Karthevserkloster, han agtede
at stifte, og drog omsider til Rom for at udvirke
Opfyldelsen af det af Kardinal Nicolaus i sin Tid
givne Løfte. Da det var Kardinal Nicolaus selv,
der som Pave Hadrian IV nu beklædte Pavestolen,
har Ordningen af denne Sag sikkert ikke frembudt
nogen Vanskelighed, og efter at der i Begyndelsen
af 1156 var blevet udstedt en Bulle, der tillagde de
lundske Ærkebisper Værdighederne som Sveriges Primas
og som Pavestolens Legat i Norden, tiltraadte E.,
rigt begavet af Paven, Tilbagerejsen. Undervejs blev
han imidlertid overfalden og udplyndret i Tyskland
og derefter kastet i Fængsel. Denne Begivenhed,
der nær havde foranlediget et Brud imellem Paven,
som med Varme tog sig af E., og Kejseren, fremkaldte
fra den fængslede Ærkebisp et Brev til Konger og
Folk i Danmark, der udmærker sig ved Højhed og ved
Kraft, og i hvilket han indstændig beder om, at man
ikke vil tænke paa at frikjøbe ham. Omsider løslodes
han dog og skal i Henhold til en mindre paalidelig
Efterretning have været hjemme saa tidlig, at han i
Slutningen af 1157 har kunnet krone Kong Valdemar;
men i alt Fald i Avg. 1158 var han kommen tilbage.
Her hjemme var under hans Fraværelse meget blevet
forandret, Landet havde igjen kun én Konge, Valdemar
I. I de første Aar af hans Regering var Forholdet
mellem Ærkebispen og ham uden Tvivl godt, men efter
1159 begyndte deres Veje at skilles. I dette Aar var
der nemlig efter Hadrians Død blevet valgt tvende
Paver, af hvilke E. sluttede sig til Alexander III,
der havde Kardinalernes Flertal for sig, medens
Valdemar paa Grund af sit Forhold til den tyske
Kejser an erkjendte den af denne støttede Modpave,
Victor IV. Da skete det, at E. beskyldte Valdemar
for Meddelagtighed i en hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
