- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
588

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eskil, -1132, Biskop - Eskil, -o. 1165, Biskop i Aarhus - Eskil, -1181, Ærkebiskop i Lund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han en fremragende Mand, der ikke blot besad et
ualmindelig smukt Ydre, men ogsaa var forstandig og velstuderet.

Suhm, Hist. af Danmark V, 423.
Olrik, Knud Lavard S. 256.
Heise, Diplom. Viberg. S. 262.

H. F. Rørdam.

Eskil, —o. 1165, Biskop i Aarhus,
nævnes første Gang blandt de tilstedeværende Bisper, da Valdemar I
efter Sejren paa Grade Hede skjænkede Cistercienserne
Vitskøl (1158). I den store Kirkestrid stod E. først
ligesom flere andre Bisper og Kong Valdemar paa den
kejserlige Paves Side, men fulgte snart det begyndende
Omslag i Kongens Kirkepolitik og viste sin Tilslutning
til det franske Parti og Ærkebiskop Eskil ved at
medvirke til Oprettelsen af et Cistercienserkloster i
Aarhus Stift. Han gav nemlig Vitskølabbeden Henrik
en Grund i Sabro dertil, og da den ikke var efter
Ønske, ombyttede han den med en anden i Sminge
(1165). Snart droge Munkene ind i det nye Kloster,
men det blev atter flyttet, og først i Øm fandt det
blivende Sted. E. var imidlertid pludselig død paa
et Vendertog (1165 ell. 1166), og Cistercienserne
bevarede hans Levninger med Ærefrygt.

Script. Rer. Dan. V.

Hans Olrik.

Eskil, —1182, Ærkebiskop i Lund,
var en Søn af Erik Emunes formaaende
Høvding Christiern Svendsen og
Brodersøn af Ærkebiskop Asser (I, 368). Ved 12 Aars
Alderen blev han af sine Forældre for at uddannes
sendt til Hildesheim, hvis Domskole den Gang var
i Ry for sine ypperlige Lærere i Grammatik og
Rhetorik. Under Opholdet her faldt han en Gang i
en svær Sygdom. Som han tilsyneladende laa paa sit
yderste, havde han et Syn, der gjorde et dybt. Indtryk
paa ham, og som senere udlagdes for ham saaledes,
at han skulde faa et stort Navn, opnaa den højeste
Værdighed i Kirken og da til den hellige Jomfrus Ære
stifte 5 Klostre, et af hver Orden og hvert Kloster
med mindst 12 Brødre. Efter endt Skoletid blev
E. Kannik i Lund og valgtes senere, uden Tvivl efter
den i Juni 1131 afdøde Domprovst Asser, til Domprovst
sammesteds. Ærkestiftet styredes den Gang af hans
Farbroder Asser, der med sine 70 Aar endnu var en
kraftig Mand. Næst efter ham kom E. nu til at indtage
den fornemste Plads i Stiftet, og det fejler da næppe,
at han med sin Dygtighed og Energi efterhaanden
har faaet en Del at sige hos Farbroderen. Det var
saaledes uden Tvivl efter hans Raad og Tilskyndelse,
at Asser omsider bestemte sig til at træde i Skranken
for sin stærkt truede Ret til Primatet over Norden,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0590.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free