Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eschricht, Daniel Frederik, 1798-1863, FFysiolog og Zootom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
righoldige Bibliothek. Han havde saa vel i Tale som
i Skrift en stærkt populariserende Tendens og besad
et ualmindeligt Talent for populær Fremstilling,
i det han med Begejstring for sit Æmne i høj Grad
forstod at fængsle Tilhørernes Opmærksomhed og vække
deres Interesse for Biologien. I den naturhistoriske
Forening var han i de første 10 Aar af dens Bestaaen
den, der holdt de fleste populære Foredrag, og
senere holdt han flere Gange paa Universitetet under
stærk Tilstrømning af Tilhørere Rækker af populære
Forelæsninger, som han ogsaa udgav i Trykken,
saaledes 1850 «12 Foredrag over udvalgte Æmner af
Læren om Livet» og 1855-58 «Folkelige Foredrag». Hans
Ry som Foredragsholder naaede ogsaa til Hoffet,
hvor han i Frederik VII’s Tid endog en Gang blev
tilsagt for at holde Foredrag; og 1853 gjorde han
en Rejse til Hamborg og Berlin for at holde populære
Forelæsninger.
E.s videnskabelige Forfattervirksomhed var meget
omfattende. Foruden en «Haandbog i Fysiologien» til
Brug for de studerende, hvoraf 1. Udgave udkom 1834-41
(2 Bind), har han skrevet et meget betydeligt Antal
Afhandlinger, fornemmelig af zootomisk og fysiologisk
Indhold. Hans vigtigste Arbejder, der have skaffet
ham et højt anset Navn i den videnskabelige Verden,
angaa Indvoldsormene og Hvalerne.
Et af Videnskabernes Akademi i Berlin udsat
Prisspørgsmaal gav ham Anledning til at benytte et
i hans Praxis forekommet Tilfælde til at gjøre en
anatomisk Undersøgelse af den brede Bændelorm, og hans
klassiske Afhandling herom, «Anatomisch-physiologische
Untersuchungen über die Bothryocephalen», blev
1840 optagen i Leopoldiner Akademiets Skrifter, af
hvilket han imidlertid var bleven Medlem. Senere,
da Schleisner havde henledet Opmærksomheden paa den
saakaldte Hydatidesygdom paa Island, kom han igjen
tilbage til Studiet af Indvoldsormene (1853-55) og
paaviste, at den nævnte Sygdom hidrørte fra Blæreorme,
og det havde saa meget desto større Interesse, som det
netop var paa den Tid, at Blærebændelormenes Udvikling
blev opdaget, og E. alt længe havde bekæmpet Læren
om Selvdannelse.
Til Undersøgelser over Hvalerne skaffede hans Iver for
at forøge sin og senere Universitetets Samling ham et
rigt Materiale. Hans Afhandlinger om Hvalerne strække
sig fra 1839 indtil hans Død, da han endnu efterlod
sig Tavler til et paabegyndt Arbejde, hvilke senere
bleve udgivne af den yngre Reinhardt, med hvem han
i de sidste Aar havde arbejdet sammen. De fleste af
dem ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
