- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
583

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eschricht, Daniel Frederik, 1798-1863, FFysiolog og Zootom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Eschricht, Daniel Frederik, 1798-1863, Fysiolog
og Zootom, født 18. Marts 1798 i Kjøbenhavn,
den næstældste af 12 Søskende, var Søn af
Varemægler Johan Gottfried E. (f. i Oderberg i Mark
Brandenburg, d. 1819) og Maren f. Kjellerup (d. 1851).
Opdraget i temmelig smaa Kaar blev han 1817 Student
fra Metropolitanskolen og studerede en kort Tid
Jura og derefter Theologi, men da han ikke følte
sig tiltrukket af disse Fag, bestemte han sig for
Medicinen. Allerede som Student samlede han ivrig
naturhistoriske Gjenstande, og hans Rejselyst
bragte ham til med ringe Midler at gjøre en Tur
til Nordtyskland. Blandt Universitetslærerne
fandt han især efter sin Faders Død en faderlig
Ven og Støtte i Professor F. G. Howitz, der en
Tid tog ham til Medhjælper som Læge ved Tugthuset.
1822 underkastede han sig først den kirurgiske
og derefter den medicinske Examen, og endnu samme
Aar udnævntes han til Landfysikus paa Bornholm med
Bolig i Nexø. Her vandt han ved sin Personlighed
og ved heldige Kure hurtig Befolkningens Tillid,
men følte sig dog mindre tiltalt af den praktiske
Lægevirksomhed, tilmed paa et saa afsides Sted; han
vedblev at forøge sine Samlinger, og da et til
St. Petersborg bestemt Skib, som medførte udmærkede
franske og engelske naturvidenskabelige Værker,
strandede ved Kysten, erhvervede han disse
for Spotpris og lagde derved ikke blot Grunden til
sit senere saa udmærkede Bibliothek, men med
sit merkantile Talent kom han ved Salg af Dubletter
desuden i Besiddelse af en Kapital, der satte ham
i Stand til (1824) at foretage en Udenlandsrejse.
Paa denne opholdt han sig 8-9 Maaneder i
Paris, hvor han især studerede experimental
Fysiologi hos Magendie, i hvis Vivisektioner
han deltog. Han besøgte desuden London, hvor han
blev end mere begejstret for Fysiologien ved at
lære det Hunterske Musæum at kjende, og kom
efter et Aars Fraværelse tilbage til Kjøbenhavn.
Da hans Rejsetilladelse endnu ikke var
udløben, benyttede han Tiden til (1825) at
disputere for den medicinske Doktorgrad over et
Æmne, hvortil han havde samlet Stof paa sin Rejse.
Han søgte nu Afsked fra sit Embede paa
Bornholm og tiltraadte med Understøttelse
af det Cappelske Rejsestipendium (1826) en
længere Rejse til Udlandet paa 3 Aar.
Paa denne studerede han fornemmelig sammenlignende
Anatomi, i Heidelberg hos Tiedemann og Leuckart,
i Paris hos Cuvier og i Halle hos Meckel.
Desuden opholdt han sig en Tid ved Middelhavets Kyst,
hvor han indsamlede Sødyr, og besøgte paa
Hjemvejen England. Han kom tilbage til Kjøbenhavn
i Nov. 1828 og ansattes et halvt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0585.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free