Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ernst, Henrik, 1603-65, Retslærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kulturhistoriske Notitser; «Σοφός ἄσοφος sive de re summa
omniumqve difficillima, nempe de vera philosophia»,
Hamb. 1665), og Filologi, særlig Textudgaver med
kritisk Apparat, hentet fra Haandskrifter. Faa
denne Maade udgav han Skrifter af Boëtius (1642),
Valerius Probus (1647), Seneca (1652) og andre. Faa
en Udgave af Lactants arbejdede han længe; han havde
benyttet 22 Haandskrifter, men fik ikke afsluttet. En
stor Del af E.s Skrifter var dels et Grundlag for,
dels en Frugt af hans Lærervirksomhed. Nogle smaa
theologiske Skrifter vise ham som en varmt troende
Mand. Saaledes hans «Haus-Büchlein, in welchem eine
Erklärung des wahren, seligmachenden Glaubens» (Soer
1644), hvori han driver paa en alvorlig Omvendelse og
polemiserer imod en død Tro. Hans «Sonntags-Fragen»
(Soer 1656) indeholder en alvorlig Opfordring til
Søndagens Helligholdelse. I «Pharisäisches Papstthum»
(Amst. 1638) viser han sig som en Bekæmper af
Papismen.
Ogsaa i dansk Historie forsøgte E. sine Kræfter,
da han udgav «Anonymi scriptoris genealogia
et series regum aliqvot Daniæ ad an. 1218,
cum annotationibus» (Soræ 1646). Men da han
vilde konkurrere med O. Worm i Forklaring af
Guldhornsindskriften, gav det Anledning til en
Del Misstemning mellem disse to ellers hæderlige
Videnskabsmænd (s. Nord. Tidsskr. f. Oldkynd. I,
315 ff.). Sin levende Interesse for Litteraturen
i hele dens Omfang viste E. ved (Amst. 1641 og 46)
at udgive en Katalog over det medicæiske Bibliothek
i Florents ligesom ogsaa ved (1651) at publicere
en klassificeret Bibliografi over den berømte
helmstedtske Professor, Dr. jur. Joh. Caselius’
store og mangesidige Forfattervirksomhed.
Tiden gik saaledes hen for E. med flittigt Arbejde;
men da hans Helbred led under en Svækkelse, som mulig
var foraarsaget ved Overanstrængelse, søgte og fik han
i Juli 1658 Fritagelse for nogle af de til hans Embede
hørende Forretninger. Dog var det ikke den egentlige
Lærervirksomhed, ikke heller Skribentkaldet, som han
ønskede at befries for, da det i den kgl. Bevilling
hedder: «dog skal han efter egen Erbydelse tiltænkt
være publicas lectiones saa og disputationes juridicas
saa vel som medicas at holde og den studerende Ungdom
baade publice saa vel som in privatis collegiis
desto flittigere exercere, saa og hans Skrifter
med for-derligste at forfærdige lade». Svenskekrigen
medførte dog snart efter, at Sorø Akademi saa godt som
opløstes, og det var derfor vistnok ikke ukjært for
E. i Efteraaret 1660 at blive kaldet til Kjøbenhavn
for at indtræde i den nye Administration, der havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
